A Blue Voyage med SCIC Sailing
A Blue Voyage med SCIC Sailing
Forestil dig at vågne til lyden af havets klukken, hoppe i dit badetøj i din kahyt og oppe på dækket blive modtaget af den smukkeste afsidesliggende grønne klippe bugt, med klart turkis blåt vand. En lille dukkert i morgenstilheden og få serveret din morgen kaffe på dækket, mens du lader solen tørre din krop. En Blue Voyage med SCIC Sailing er afslappet luksus til din krop og sjæl. En unik oplevelse, der kombinerer eventyr og det Ægæiske Havs skønhed. Nyd førsteklasses service ombord på en traditionel tyrkisk gulet.
Blue Voyage
En “Blue Voyage”, også kendt som en “blue cruise” eller “blue trip”, er en bådrejse langs den sydvestlige kyst af Tyrkiet og de græske øer i det Ægæiske Hav. Udtrykket “blue voyage” henviser til de betagende blå farvande i Middelhavet og Ægæiske Hav, som udforskes under rejsen.
En Blue voyage med SCIC Sailing er for dig der søger en kombination af afslapning, eventyr, udforskning og opleve skønheden i Middelhavet og Det Ægæiske Hav, opdage skjulte bugter og strande. Forkæle dig selv og dine med lækker middelhavskøkken og fordybe dig i den rige kulturelle arv i regionen.
Vel ombord
I Bodrum lufthavn står en mand med et skilt med ScicSailing og her starter vores rejse allerede.
Turen til Bodrum tager 30 min og chaufføren kører os helt ned til vores smukke skib Nemesis i Bodrum havn, hvor kaptajnen med crew tager smilende i mod og får os og vores bagage ombord på sejlbåden. Båden er er tyrkisk 2 master gulet med stort agterdæk ( som kan overdækkes) kahyt med opholdsrum og lille bar og nedgang til hver vores kahyt med lille badeværelse. Stort dæk med masser af solpladser man kan lille og dase på.
A Blue Voyage med SCIC Sailing
Udforsk Det Ægæiske Hav
Sejlturen tager os på en opdagelsesrejse gennem det Ægæiske Havs fortryllende skønhed og krystalklare vand. På besøg i de mest fantastiske bugter, der kun er tilgængelige med båd, hvor vi nyder friheden ved at svømme i det turkisblå vand. Kaptajnen og den erfarne besætning sørger for at vi opdager de mest fantastiske steder og får virkelig ultimativ service fra vi kommer til vi afmønstre båden. Intet er mere afslappende end blot at lade sig fragte fra det ene smukke sted til det andet og ikke hele tiden skulle pakke kuffert ud og op.
Hver morgen forklarer kaptajnen dagens sejlads – som kan ændre sig ifølge vind og vejr. Hvilken bugt der sejles til for frokost og hvilke sightseeing muligheder der er. Er man heldig og vinden er i den rigtige retning, bliver sejlene hejst og du kan ligge og dase i solen på dækket kun til lyden af havet og vinden i sejlene.
Du bestemmer selv hvor meget eller lidt kulturel du vil være og hvor mange ture du har lyst at tage på. Jeg kan klart anbefale følgende stop:
Cnidus
Cnidos blev grundlagt omkring det 4. århundrede f.Kr. og var oprindeligt en del af det persiske Achaemenid Empire. Senere blev byen en del af det athenske imperium og modtog også indflydelse fra Sparta og Persien. Cnidus opnåede stor velstand og blev kendt som en vigtig handelshavn, især for import af luksusvarer som tekstiler, parfumer og kosmetik.
A Blue Voyage med SCIC Sailing
Ören
Var på lokalt marked i Ören, som er en populær turistdestination og kendt for sin lange kystlinje, gyldne sandstrande og krystalklare vand. På markedet som klart kan anbefales, sælger lokale folk deres friske grøntsager, tøj, souvenirs og håndværk. Det er et godt sted at opleve den lokale kultur, smage på traditionelle retter og købe lokale produkter.
Cleopatra Island/beach
Cleopatra Island er kendt for sin usædvanligt fine hvide sand, der siges at være importeret fra Egypten af selveste dronning Cleopatra for mere end 2.000 år siden. Stranden er en smuk kombination af hvidt sand og klart turkisblå vand.
A Blue Voyage med SCIC Sailing
Morgenmad hos lokal familie
Tyrkisk morgenmad kan virkelig noget, så synd ikke dig selv for en virkelig lækker oplevelse og tag med på tur til en lokal tyrkisk familie. Oplev en hjemmelavet lokal morgenmad. Her bliver bagt tyrkiske specialiteter,brød, du får lækre lokale oste, oliven, friske æg tilberedt på al verdens måder, Sucuk, honning, frisk mælk fra familiens ko og meget mere.
Maden ombord
Maden ombord er et helt kapitel for sig selv, kokken tryller hver dag det ene lækre måltid frem efter det andet. Alt kun lavet af lokale friske råvarer. En aften grillede han seabass og blæksprutter til os, som smagte fuldstændig himmelsk.
Også er der virkelig ikke noget bedre end at vågne op i en ny bugt, få serveret morgenkaffen på dækket og efter en dukkert høre klokken ringe for morgenmaden er på bordet, oste, honning, figner, dadler, abrikoser, æg tilberedt forskelligt hver morgen, lokal yoghurt, friske tomater, oliven alverdens lækkerier.
Middag på stranden i en lille bugt med efterfølgende drinks står den også på en af aftenerne og har alle lyst, så kan man jo slutte af med et lille white party.
A Blue Voyage med SCIC Sailing
En Blue Voyage fra Bodrum med SCIC Sailing er en unik oplevelse. Jeg elsker kombinationen af afslappet luksus, eventyr og Det Ægæiske Havs skønhed og er blevet helt afhængig af at bare måtte afsted hvert år. Uanset om du er en eventyrlysten rejsende eller bare vil slappe af og genoplade batterierne, vil du elske denne sejltur. Og tager du på en tur med en gruppe du ikke kender, kan du være sikker på at komme hjem med nye skønne venskaber.
Priser
Comfort – ca 9-10000 euro afhængig af sæson for leje af hele båden med crew, båden har plads til 16 -12 personer. Hertil skal lægges 500 euro pr person til mad/alkohol
SCIC sailing har også fået nye luksus både, så vil du virkelig forkæle dig selv med ekstra luksus som eget kæmpe soveværelse med TV og stort badeværelse med både kar og brusebad, er det også muligt. Her er der også jetski, vandski og bananaboat med, så du kan boltre dig i havet.
Luksus ca 28.000 euro +500 euro per person + drinks
Faktisk har jeg aldrig oplevet noget var umuligt med SCIC Sailing – jeg er kæmpe fan.
Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.