AIRE – Internationalt Spa Kommet Til Kbh


AIRE – Internationalt Spa Kommet Til Kbh

Allerede ved indgangen i den kendte Carlsberg bue Dipylonporten, som førhen fungerede som indgangsportal til Ny Carlsberg Bryggeri, tænker man WOW. AIRE Ancient Baths kendt fra New York og Barcelona, og åbnede d 28 August i Carlsberg Byen i København. Og WOW er det bestemt. Smukkere omgivelser findes ikke, et spa med international klasse og service har ramt Danmark.

AIRE – Internationalt Spa Kommet Til Kbh

Omgivelserne

AIRE er kendt for at kunne opleves i restaurerede, historiske bygninger i hjertet af storbyer, og i København kan du nyde The AIRE Experience i en af Carlsberg Byens historiske bygninger.

AIRE er beliggende, hvor Carlsberg opbevarede den tonsvis af malt, der var nødvendig for at fremstille den legendariske Carlsberg øl dengang det gamle bryggeri var i drift. Bygningen blev opført i 1881 af den berømte arkitekt Vilhelm Dahlerup, som også er skaberen af den berømte Elefantport, der ligger i samme kompleks, og som i dag er et af de mest genkendelige arkitektoniske og dekorative bygninger i Københavns by.  Alt er restaureret med respekt for de historiske bygninger og i receptionen står Carls gamle sofa, som Walt Disney bla siges at have siddet i.

AIRE – Internationalt Spa Kommet Til Kbh

Oplevelsen

AIRE er på alle måder en helheds oplevelse, omgivelserne, stemningen, lyden, duften, servicen, behandlingerne alt er indrettet med omtanke for at gi dig den maksimale spa oplevelse. Og det lykkedes på alle måder, allerede når du træder ind i den dæmpede belysning med levende lys og det nærmest lydløse personale, løsner dine skuldre sig en smule. Omgivelserne med de rå mure, hvor man fornemmer de mange års historie gemt i hver sten, gør sit til at ligge stemningen. Her er ro til du kan lukke tid og omverden helt ude og bare nyde nuet og det varme vand der omslutter din krop.

Sænk dig ned i de varme bade med alt fra 40 graders varmt vand til kolde gys på 14 0g 10 grader. Eller lad dig flyde rundt i vand med så meget salt som Det Døde Hav, som hurtigt sender dig mod skyerne. Det er så dejligt og total afslappende, at jeg lover dig for at sad de skuldre oppe under ørerne, da du kom, så er de næsten helt nede nu. Det du lige mangler er at ligge i boble poolen, og lade vandboblerne massere din krop. Gå i dampbad med afslappende  eukalyptus duft,  men aller aller mest så mangler du en massage. Og jeg siger bare hvilken massage, jeg var 30 min i himlen under Danielles kyndige hænder, som fik løsnet mine stive skuldre og  skæve ømme ryg  godt op.  AIRE´s massageteknikker er udviklet med inspiration fra gamle romerske og græske teknikker, der bringer kroppen i en tilstand af fuldkommen ro og afslapning. Det er klart en af de bedste massager jeg har fået og jeg kommer helt sikkert igen.

Covid 19 forholdsregler

AIRE har strenge Covid 19 regler, da det er en international kæde. Omklædnings skabe, massage brikse alt blir sprittet af og rengjort efter hver gæst. Der lukkes kun få gæster ind af gangen, således du får en rolig, eksklusiv og sikker oplevelse.

Priser

For  575,- så har du adgang til badene ( 90 min) også kan du tilkøbe massage fra 30 min og opefter.

Se priser her

Du kan også booke forskellige behandlinger, som fx:

THE HOLISTIC RITUAL (150 MIN) – fra 1250 kr
Dette ritual byder først på en helkropseksfoliering med en scrub af grøn te og lime mens du ligger på varme marmorsten. Herefter får du en fugtgivende massage med olie af grøn te. Oplevelsen inkluderer The Ancient Thermal Bath Experience.

THE WINE BATH EXPERIENCE (180 MIN) – fra 2400 kr
Lad kroppen synke ned i den spanske topvin fra Ribera del Duero og oplev dens antioxidante egenskaber. Oplevelsen inkluderer The Ancient Thermal Bath Experience samt adgang til vinbadet i 30 minutter mens du nyder en hovedbunds – og ansigtsmassage. Afslutningsvis venter 1 times lang kropsmassage med vindruekerneolie.

SE MERE OM AIRE HER

 

LÆS SENESTE ARTIKLER HER

Charlotte Rønholt


Følg mig her:

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
Please enter your Access Token.

Nyhedsbrev


    Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.