Forkæl dig selv med en sommerdag i Carlsberg Byen og AIRE
Forkæl dig selv med sommerdag i Carlsberg Byen og Aire
I Carlsberg Byen spirer det op med masser af nye skønne butikker, restauranter og haver, og du kan sagtens bruge en hel dag her. Nyd en skøn frokost, slap af i det grønne, måske lidt shopping og slut af at få dejlig sommerglat hud hos AIRE.
Københavns Bageri og J.C Jacobsens Have
Hvorfor ikke starte tidligt ud med lækre friskbagte croissanter hos Københavns Bageri, som ligger i handelsgaden Flaskehalsen. Tag dem evt med og nyd dem i den grønne J.C. Jacobsens Have, der ligger lige rundt om hjørnet. Du kan nemt forestille dig du sidder i Central Park i New York, for her smelter naturen fint sammen med storbyen. Haven har været lukket i 160 år, men nu kan alle komme forbi og nyde den fredede arkitektur i det, der engang var bryggerens private have. Bykvarteret gemmer på intet mindre end 25 byrum og haver så her er masser af steder at gå på opdagelse i.
Læs mere om J.C. Jacobsens Have her
Forkæl dig selv med sommerdag i Carlsberg Byen og AIRE
Shopping
Over 30 butikker har slået dørene op i Carlsberg Byen og flere er på vej. Så du kan shoppe kreationer fra tidligere kollektioner hos Henrik Vibskov, Archive Boutique, eller finde kunstartikler hos Stelling, finde inspiration i Det schweiziske galleri Von Barth, der ligger i det historiske og fredede fyrtårn Kridttårn. Shop et jakkesæt hos Deerest mens du nyder et glas whiskey eller en øl.
Frokost
Der er masser af lækre restauranter at vælge imellem i Carlsberg Byen, så uanset om du er til et vegetarisk måltid, en burger eller moules fritte finder du det her. Vi slog os ned hos Alexanders Bistro som ligger lige ved siden af Aire og fik en lækker pasta ret og moules fritte. Snyd i øvrigt ikke dig selv for deres virkelig lækre is – så mange varianter at vælge imellem. Jeg var i svime over passion lakrids isen 🙂
Forkæl dig selv med sommerdag i Carlsberg Byen og AIRE
Aire – forkæl dig selv med et Himalaya Salt Ritual
Slut dagen af med at forkæle dig selv hos AIRE. AIRE er, hvis du spørger mig, Danmarks bedste og smukkeste spa – ren velvære i verdens klasse.
AIRE er meget mere end varme bade og massage, for du kan også få sommerglat hud med pink Himalaya salt eller en kropsmaske af hvidt ler og hellige indiske blomster, som vil give din hud fugt og friskhed og samtidig rense den. Vi kastede os ud i et Himalayan Salt Ritual, hvor vi først nød at dase i de forskellige varme bade, flyde i saltvand og få det kolde gys i de kolde bade. Alene det smukke rum gør at ens skuldre sænker sig helt og roen indfinder sig.
Herefter fulgte en krops wrap med det reneste pink salt fyldt af essentielle mineraler, som har en rensende, energigivende og stressudløsende effekt. Så helt rene og bløde efter at ha skyllet saltet af, fik vi den lækreste massage nogen siden. Startende med 60 minutters kropsmassage, hvoraf de første 30 minutters var med varme saltsten fra Himalaya, som massøren brugte med varierende tryk på min krop. Hold nu op det er så sindsygt lækkert, at man nærmest smelter væk i drømme.
Efterfølgende en mere dybdegående massage med Body Strategist Massage Oil, der løste helt op for min stressede krop og mange myoser.
Jeg er virkelig fan af AIRE – ja det er pebret, men behandlingerne er fantastiske, servicen i top, rummet fuldstændigt magisk og massagen to die for. Du vil med 100 % garanti gå herfra i ren ekstase.
Læs mere om Himalayan Salt Ritual her
Skulle du have lyst at bruge en hel weekend i Kbh og Carlsberg Byen så tag en overnatning på Brøchner hotellet Hotel Otillia, som ligger lige rundt hjørnet fra AIRE.
Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.