Grækenland – hele året rundt
Grækenland – hele året rundt. Grækenland byder på mange oplevelser året rundt, alt lige fra ski til spa og wellness.
SUNDHED & WELLNESS – SPA – TERMISKE KILDER
Følg Aristoteles motto: ”Sindets energi er livets essens”.
Velvære handler ikke kun om fysisk sundhed. Det er en generel følelse, en indre stråle af sundhed, styrke og skønhed – en vedvarende proces. Med et af de bedste klimaer i verden, en unik og varieret natur og mad, der er blandt verdens sundeste, er Grækenland det ideelle sted til at dyrke både den psykiske og fysiske sundhed samt søge efter velvære.
Der findes termiske og mineralske helbredende kilder 850 steder fordelt over hele Grækenland. Deres gavnlige effekt gør det muligt at blive behandlet for kroniske tilstande på en naturlig måde. De helbredende egenskaber ved havvand, tang og mudder hjælper dig med at overvinde stress og angst samt forbedre din mentale præstation.
Evia, også kaldet ”Euboia”, er den næststørste ø i Grækenland og den tredjestørste i det østlige Middelhav. Den ligger tæt på Athen i Attika-præfekturet.
Photo: GNTO/Y. Skoulas -Aidipsos
Aidipsos ligger på Evia og er formentlig den mest berømte spa-by i Grækenland! Denne charmerende lille by ligger nordligt på øen og er forbundet til fastlandet via færge fra Arkitsa i Fthiotida-regionen i det centrale Grækenland, kun 152 km fra Athen eller lidt over halvanden timers kørsel ad motorvej E75. Der kører også busser.
De helbredende egenskaber ved Aidipsos’ termiske kilder har været kendt siden oldtiden og er nævnt i Plutarch, Strabons og Aristoteles’ skrifter.
Læs mere her: Evia
Resortet Kameno Vourla ligger 178 km nord for Athen og er et af de mest berømte resorts i Grækenland, da dets helbredende egenskaber har været kendt i mange århundreder. I omkring 1926 opdagede kemikeren Michail Pertesis den enormt høje radon-koncentration i vandet, hvilket blev betragtet som værende meget gavnligt for folks helbred.
Photo: GNTO/M.Mandreka –Kammena Vourla
Læs mere her: Thermal Springs
Korinth
Præfekturet Korinth er en af de mest attraktive turistdestinationer i Grækenland både sommer og vinter. De små landsbyer med deres fantastiske strander tiltrækker gæster fra mange steder; både fra det nærliggende Athen og fra resten af Grækenland, men også fra udlandet.
Korinth kombinerer naturlig skønhed, turistattraktioner og arkæologiske ture. Oldtidens Korinth, Nemea (berømt for dets vingårde), Heraion, Isthmia, Epidaurus, Mycenae mv. er bestemt et besøg værd. I det nordlige Korinth møder det grønne landskab havets blå i en række af endeløse kystlinjer. Alt dette blot 85 km fra Athen.
Ved foden af Mount Gerancia, i den nordlige del af den korintiske golf, ligger Loutraki – en kystby, der er internationalt kendt for dens termiske kilder og spa-steder.
Læs mere her: Loutraki , Corinth
Photo: GNTO/Loutraki
Vrachati ligger 12 km fra Korinth og er blevet en stor turistattraktion i de seneste år. Det er et frodigt område tæt på havet med mange tavernaer, restauranter og caféer. Det er også en ideel destination for familieferier.
Cykling
Cykling i Grækenland er uden tvivl en fantastisk oplevelse. Den følelse af frihed, en cykelferie kan give, har skabt en helt unik rejsekultur. Grækenland har en lang cykeltradition. Der er omkring 80 cykelklubber rundt om i landet, der både dyrker cykling, baneløb, BMX og mountainbiking. Der er mange ruter at cykle på – nogle stræk er meget krævende på grund af det kuperede terræn, andre er mindre anstrengende, men mindst lige så smukke. Uanset om du er cyklist eller ej, er det ikke til at komme udenom, at der er smukt i Grækenland.
Her får du de bedste cykeloplevelser:
ATTICA
I Athen, Grækenlands hovedstad, får du både fornøjelsen af bjergene og havet. Sæt dig op på din foretrukne cykel, og følg os på en fortryllende tur rundt i smukke Athen. Børn i alle aldre, sæt hjulene i gang …
Tag familien med, og kør sikkert gennem parker og ad cykelstier. Lad historien guide dig …
Læs mere her: Biking in Athens
Læs mere her: Touring Greek towns and cities by bike
Photo: GNTO/Y.Skoulas Athenian Riviera Faliro
THESSALONIKI
Thessaloniki, der har en lang cykeltradition, har for nylig lanceret et cykeludlejningsprogram, der kun koster et symbolsk beløb, så besøgende såvel som indbyggere kan nyde en cykeltur som ren afslapning og/eller bruge cyklerne som en praktisk, alternativ måde at komme rundt i byen på.
Læs mere her: Touring Greek towns and cities by bike
Photo: GNTO/K.Kouzouni-White Tower Thessaloniki
THESSALIEN
Nogle byer er særligt egnede til cyklister på grund af det meget flade terræn og den gode infrastruktur. Volos er et godt eksempel. I Trikalamany kører indbyggerne på cykel rundt i byen. Det er en del af denne smukke bys kultur at være aktiv, både i sportsbegivenheder og i det sociale liv.
Photo: GNTO/Y.Skoulas-Volos
I Karditsa findes der et udstrakt netværk af cykelstier både i byen og forstæderne. I alt er der 14 km cykelsti, der gør det nemt for indbyggere og besøgende at komme omkring i byen på cykel.
Photo: GNTO/Y.Skoulas-Karditsa
Læs mere her: Touring Greek towns and cities by bike
Larissa
Larissa er en stor by, der ligger omkranset af frodige dale og nogle af de mest imponerende bjerge i Grækenland. Larissa har ca. 130.000 indbyggere og byen kombinerer på fineste vis oldtiden og en lang tradition inden for landbrug med en moderne livsstil. Nord og øst ligger Kamvounia-bjergene, Titaros, Olympos (med den højeste bjergtinde i Grækenland på hele 2.917 meter), Ossa (eller Kissavos) og Mavrovouni, som udgør en naturlig enklave. Her skaber mikroklimaet ideelle betingelser for dyrelivet. Larissa er desuden centrum for den økonomiske aktivitet i Thessalien med en støt stigende udvikling inden for industrien og servicesektoren, og omkring byen ligger smukke, traditionelle byer og landsbyer. Byen ligger kun 47 km væk (en køretur på 45 minutter) fra de skønne strande Agiokampos, Koutsoupia og Nea Mesangala på den Olympiske Riviera.
Læs mere her: Larissa
Photo: GNTO/Y.Skoulas-Larissa City
Mountainbiking
Sepirus er regionen i Grækenland med et stejlt og imponerende terræn og cykelstier og floder på kryds og tværs – ideelt for mountainbike-entusiaster. Bjergkæden, der går fra nord til syd, er afbrudt af frugtbare sletter og dale. Skovene og højlandet i Epirus udgør de ideelle omgivelser for en god cross country-cykelekskursion.
Læs mere her: Epirus
Photo: GNTO/Y.Skoulas-Acheron River
Vandreture
Oplev Grækenlands varierede landskab, bugter og ruiner af gamle byer på smukke vandreture. Grækenland er et optimalt rejsemål for vandrere. Der er både umarkerede ruter og velorganiserede rutesystemer.
Oplev ”det uspolerede Grækenland”, og få chancen for at lære de lokale, mindre resorts langs ruten at kende.
Læs mere her: Hiking
Olympen
Tæt på både Athen og Thessaloniki (Grækenlands næststørste by); området ved Olympen er ideelt til dem, der godt kan lide varierede aktiviteter. Ud over vandreture kan du prøve whitewater rafting, jeep-safari eller mountain biking.
Du kan også prøve kræfter med klatring – bjergene byder på mange forskellige sværhedsgrader.
Photo: GNTO/H.Kakarouhas-Mount Olympus
ALONNISOS
Velsignet med et naturligt landskab og omgivet af små øer, der er strøet rundt i øgruppen, er Alonnisos den ideelle ø for dig, der gerne vil slappe af og nyde hyggelige gåture i nåleskove, olivenlunde og frugtplantager. Øen er den fjerneste i øgruppen de Nordlige Sporader, og den er vært for den nationale marinepark – et tilflugtssted for sjældne havfugle, delfiner og middelhavsmunkesælen, monachusmonachus.
Læs mere her: Alonnisos
Photo: GNTO/Y.Skoulas –Alonisos-Patitiri
Eptálofos (Delfi)
Denne vandrerute er en del af et internationalt system af anbefalede ruter. Gå ud af landsbyen Eptálofos, og gå hele vejen til oldtidens Delfi, hvor oraklet siges at være.
Photo: GNTO/C.Moustafelou-Central Greece Delphi Oracle
Aráchova
Aráchova er en bjergrig landsby, der putter sig smukt ved foden af Parnassus-bjerget i Viotia i det sydlige Grækenland. Det er den mest kosmopolitiske vinterdestination i Grækenland – en storfavorit for passionerede skientusiaster og berømtheder, eller blot førstegangsbesøgende, der gerne vil slappe af i et drømmeagtigt bjerg-sceneri med moderne turistfaciliteter.
Læs mere her: Arachova
Photo: GNTO/K.Vergas-Central Greece-Arachova
Elsker du naturen? Leder du efter den type spænding, der får adrenalinen til at pumpe? Så er Karpenissi den ideelle destination. Her møder du den traditionelle måde at leve på, samtidig med at der er en masse aktiviteter at kaste sig ud i over hele året. Hvad venter du på? Besøg hjertet af den græske natur, og se slugter med imponerende vandfald, tætte skovområder og rivende floder.
Læs mere her: Karpenisi
Photo: GNTO/Compliments of P.Mourmas- Karpenisi
Den aristoteliske vandretur – Athos-bjerget Chalkidiki
I området omkring Athos-bjerget, i Chalkidiki, kun 500 meter fra ’kystbyen’ Olympiada, møder besøgende et enestående miks af natur, kultur, historie og kulinariske oplevelser, både når det gælder landskabet og naturfænomener. Bjergkammene på det frodige Athos-bjerg, der er beskyttet af den europæiske konvention Natura 2000, er dækket af tusindvis af træer af bøgefamilien og 404 arter planter og urter; de samme, der engang hjalp Alexander den Store til at genkende den asiatiske flora. Der er hundredevis af vandreruter, der går på kryds og tværs over bjergskråningerne, og alle nærmer de sig hinanden i den aristoteliske vandretur, der er den vigtigste vandrerute i Europa.
Læs mere her: Mount Athos Area
Photo: GNTO Archive-Aristotelian Walk
Klatring
I oldtiden var høje tinder symbolet på beskyttelse og frihed, men også på udfordringer for mennesket, der altid vil udforske jordens grænser. Klatring er stadig en tradition i Grækenland, og landet byder på mange højder at give sig i kast med.
Kalymnos (Dodekaneserne)
Allerede i 1990’erne begyndte rygterne om Kalymnos’ gigantiske klipper at sprede sig blandt klatrere, og siden er folk fra hele verden kommet hertil for at klatre. Der er omkring 80 klatreruter, der alle er tydeligt markeret. Potentialet for nye ruter og områder at klatre i er imidlertid enormt. Besøg Kalymnos i september for at klatre i de bedste betingelser.
Photo: GNTO/N. Smalios-Kalymnos
Læs mere her: Rock Climbing Kalymnos
Peloponnes (det sydlige Grækenland)
Når man taler om klatring i Grækenland, er der en særlig udfordring i Taygetus-bjerget. Du kan både klatre og vandre til toppen – hvis du vælger at klatre, kan du f.eks. gøre det gennem en fascinerende slugt. Det tager i gennemsnit to-tre dage at nå toppen.
Læs mere her: Taygetos
Photo: GNTO/A. Bonetti- Taygetos
Skiløb
Når man siger Grækenland, tænker de fleste på idylliske øer med små, hvide huse på en baggrund af et blåt hav og en lige så blå himmel. Men sandheden er, at Grækenland er et land med mange bjerge – nogle af dem ovenikøbet ret høje. Og takket være den høje beliggenhed er der temmelig meget sne. Forestil dig at kombinere et græsk ø-cruise og en middag eller frokost på en taverna ved havet med en weekend med skiløb, snowboarding og endda et besøg ved Akropolis, et smut ud i Athens berømte natteliv eller en tur til de nærliggende oldtidsruiner i Delfi eller Argolis? Alle, der elsker vinter, ved, at når temperaturen falder, stiger adrenalinen! Skiresorts i Grækenland har masser af spænding til alle, der elsker vintersport. Gør dine ski og dit snowboard klar, og glæd til at opdage de bedste ’gemte’ skiresorts i landet.
Læs mere her: Top 5 less known Ski Resorts of Greece
Photo: GNTO/Elatohori Ski Center-Pieria
Læs mere her: Winter Vacations and Ski Centers
Fugleture
Der er placeret poster til fugleobservation ved alle vigtige fugleområder. Besøg informationscentrene i alle de græske vådområder, der har international betydning, for yderligere oplysninger og opdateringer om fugle. Informationscentre om græske vådområder af ’international betydning’ (Ramsar Wetlands).
Elleve græske vådområder er blevet udråbt som værende af ’international betydning’ for at bevare arter og vigtige populationer, særligt af fugle, der er udryddelsestruede. Informationscentrene er blevet organiseret ved de fleste af disse vådområder over de seneste par år.
Photo: GNTO/H.Kakarouhas-Thrace, Evros River Delta
Læs mere her: Evros Delta
Photo: GNTO/H.Kakarouhas-Thrace, Dadia Forest
Læs mere her: Dadia Forest
SE SENESTE ARTIKLER HER
Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.