Business Class med Emirates

Af Peter Falktoft og Esben Bjerre. Kendt for podcasten Her Går Det Godt og radio- og tv-programmet Monte Carlo.

Se mor, jeg sidder på Business! Som søn af en stewardesse er der i al beskedenhed tale om et såkaldt mønsterbrud af olympiske proportioner i det følgende. Hurra. Nå, til sagen. Ingen af os har før prøvet at flyve på Emirates’ Business Class nogen som helst steder hen. Det er ellers til trods for, at vi har rejst det meste af kloden rundt og tilbage igen mere end et par gange. Så kryds ved den. 

En uvant fornøjelse

Noget, vi derimod har prøvet flere gange, end noget menneske på jorden fortjener at opleve mere end én gang, er at gå den ydmygende bodsgang gennem den forreste del af flyet, mens ens snoldede Economy-seat venter længere nede ad vejen. Som et uundgåeligt og nødvendigt ophold i mørket – for destinationens lune gør rejsen det hele værd. 

Ja tak, det har vi prøvet flere gange, end vi fortjener. I og med vi ikke har noget at sammenligne med, så slår vi følgende præmis fast sporenstregs: Emirates er et glimrende flyselskab, også når man rejser med dem som simpel dødelig på Economy. Så forventningerne til det forjættede land på den rigtige side af gardinerne var ingenlunde beskedne …

Ønsker De mere champagne?

Lad os starte med fortæringen – eller forplejningen, om du vil. For maden er enhver flyveturs sande jeg. En form for spiselig sjæl, der afslører alt. 

Maden på Emirates’ Business Class er god. Ingen diskussion her. Men det siger ikke nødvendigvis særlig meget, da flymad som udgangspunkt nærmest altid er: A. Elendig eller B. Ikke-eksisterende. Og i næsten lige så mange tilfælde, begge dele – i den forstand, at der givetvis bliver serveret noget, men det ’noget’ forsvinder ligesom i transit fra gaffel til svælg og når aldrig rigtigt at forplante sig som næring i legemets system. 

Det er dog ikke tilfældet på Emirates’ Business Class. Her er der først et (eller to, hvis man er hurtig) glas champagne inden take-off. Og så snart flyet cruiser derudaf i 10 kilometers højde, kommer stewardesserne, der i øvrigt kan dit navn, med menukort til både vin og mad. Ikke fordi udvalget behøvede mere end en pamflet, når det kommer til vinen, men det er stadig stærkt at få et rigtigt kort. Så kan der ellers bestilles en drink til at fordrive ventetiden, inden middagen er serveret. 

Hvid dug og flyvende bar

Og de har jo luret os alle sammen. Der skal så lidt til i luften, at et simpelt trick med hvid dug og rigtig kniv og gaffel gør, at alt lige pludselig smager af restaurant. Maden bestod af en aspargessuppe til forret, en lammeroulade til hovedret og så noget chokoladekage til dessert. Alt i alt et rigtig suppe-steg-og-is-arrangement. Men Gud, hvor det dog trækker op, når det foregår i en flyver.

Når maden er ryddet af, har man på Emirates’ Business Class muligheden for at stryge i baren. Igen. Udvalget ville få selv den mindst velassorterede bodega til at virke som Systembolaget. Men ikke desto mindre imponeres man over, at nogen rent faktisk har lavet en lille bar i en flyver. Det bringer mindelser om luftfartens storhedstid i 60’erne. Med charcuterie-vogn, sprut og rygning ad libitum. 

Femstjernet flyvetur

Men hvad gør det så, at man får muligheden for at sidde i sit brede sæde, som selvfølgelig kan lægges helt ned og blive til en dejlig smal seng? For os gjorde det i hvert fald, at en tur på godt og vel 16 timer ikke virkede fuldstændig uoverskuelig, efter de første timer var gået. Faktisk lander man med følelsen af mæthed, nogenlunde udhvilethed og ikke mindst en krop, der ikke er komplet radbrækket. Så fem stjerner til Emirates’ Business Class herfra.

Peter Falktoft og Esben Bjerre

SENESTE ARTIKLER