Hotel Anmeldelse – Hotel Principe Forte Dei Marmi


Hotel anmeldelse – Hotel Principe Forte Dei Marmi

Italiensk stilrent design badebysluksus, med gastronomien i højsæde. Hotellets Michelin restaurant Lux Lucie med Valentino Cassanelli er stedet uovertrufne perle, men strandlivet på Dalmazia Beach Club er bestemt også et kæmpe trækplaster.

Book Hotel Principe Forte Dei Marmi her

Omgivelser 4 stjerner

Alt i og omkring den lille badeby Forte Dei Marmi i det nordlige Toscana bærer præg af et eksklusivt sommerliv, hvor italienerne fra byerne kommer til området i hele sommerperioden. Der er langs den smukke kyst adskillige strandbarer og særligt hotellets eksklusive strandbar Dalmazia Beach Club.

På Dalmazia Beach Club tilbydes overdækkede strandsenge og liggestole, samt private cabanas.

Michelin kokken Valentino Cassanelli har på Dalmazia Beach Club kastet sit stjernestøv udover den lækre frokostmenu. Hele stemningen på Dalmazia Beach Club, indgyder til afslapning og tonen er afslappet, fyldt med sjove kommentarer og et højt serviceniveau.

Hotellet stiller cykler til rådighed og overalt færdes folk på cykel mellem hoteller og den lille bymidte i Forte dei Marmi.  En skøn hyggelig by med et stort udbud af eksklusive butikker, med alle kendte brands.  Adskillige restauranter med lækkert udvalg af lokale råvarer.

Vi var så heldige at ramme det lokale onsdagsmarked der stilles op på byens torv. Et lille, men særligt eksklusivt marked, hvor folk kommer langvejs fra for at handle bl.a. andet pels, cashmer uld, sko, tøj, tasker alt sammen i meget høj kvalitet og med et stort udbud. Tag den store pung med og hav ekstra plads i kufferten.

Book Hotel Principe Forte Dei Marmi her

 

Hotel anmeldelse – Hotel Principe Forte Dei Marmi

Værelset 5 stjerner

Vi boede i The Space suite, med en dejlig stor himmelseng med lækre dyner, et stort sofa område, lænestole og tv, alt holdt i hvidt og mørkt træ. Interiøret var moderne og sofistikeret, brudt af et lækkert blødt knaldrødt tæppe ved sofaen. Vi bydes velkommen med en flaske bobler og et lille udvalg af snacks, der løbende blev fyldt op. Desuden et personligt velkomstkort og en lille gave fra lokal smykkedesigner.

 Adskillige gulv til loft vinduer sikrede et stort lysindfald. Dog med mulighed for at lukke alt lys ude, erfarede vi den første morgen da vi vågnede meget sent, på grund af fuldstændig mørke.

En stor garderobe med flere skabe sikre at der både er plads til medbragt bagage og alle de nye indkøb.

En lækker detalje er vinskabet med flere udsøgte vine på køl.

Det store badeværelse er holdt i lyst marmor, lyst træ og glasvægge, med et fritstående kridhvidt badekar og brusekabine med glasvægge.

Hotel anmeldelse – Hotel Principe Forte Dei Marmi

Book Hotel Principe Forte Dei Marmi her

Interiør og design 5 stjerner

Hotellets interiør og design er lyst sofistikeret og områdets lokale produktion af marmor er skarpt præsenteret overalt De mange gulv til loft ruder sikrer at hotellet bader i smukt dagslys og på den lille overdækkede morgenmadsrestaurant er der et særligt lysspil gennem loftet ned på de store marmorplader i gulvet.

Den moderne skybar, der er området højest beliggende, fremstår med hvide bløde lækre møbler og meget smukke moderne lamper med glaskugler i forskellige afstemte farver. Et på alle måder skønt sted at indtage en drink mens solen går ned.

Service og faciliteter 5 stjerner

Allerede ved ankomst til hotellet mærker man det høje serviceniveau, vi afleverer nøgle til bilen og vores bagage anbringes i vores suite. Vi inviteres til at gå direkte på stranden for lige at lande og få lidt frokost.

Her modtages vi af det venlige, smilende og meget imødekommende personale, der gør deres yderste for at orientere os om dels hotellet og dels området og forslag til oplevelser under vores ophold. Det er et ungt team der byder ind med en sjov og afslappet stemning. De gange vi har været ude, og vender tilbage, henvender de sig for at høre om vores oplevelser i byen og vi har indtryk af at de virkelig ønsker at vi har et dejligt ophold. Overalt hvor vi møder personalet, i Spaen, i Skybar, til morgenmad, er der en lattermild og glad stemning, krydret med det meget høje serviceniveau, der aldrig bliver for stift eller formelt.

Faciliteter på stedet inkluderer:

Restaurant med klassisk italiensk køkken,  sky bar/loungebar, Beach Club, udendørs pool, Spa, gym, yachtudflugt på dags og ugebasis, tennis, golf, ridning og trekkingture. Egoista Spa byder på behandlinger lige fra massage, til Venus Freze og du kan konsultere Lægen Stefania Martinelli, der er kirurg og konsulent inden for medicin og æstetisk kirurgi, diætetik og ernæringsvidenskab.

Stedets absolutte perle Michelin restauranten Lux Lucis, fortjener sin helt egen fortælling.

Hotel anmeldelse – Hotel Principe Forte Dei Marmi

Book Hotel Principe Forte Dei Marmi her

Restaurant Lux Lucis  5 stjerner

Restauranten blev tildelt sin første Michelin -stjerne i 2017 og kan prale af 4 hatte, der er tildelt af Guide de l’Espresso, “det bedste brød 2018” af Identità Golose og “den bedste pastaret 2019” af Espresso Guides. Principe Forte dei Marmi blev tildelt som “Bedste madoplevelse 2019” af Condé Nast Johanssen.

Chefkokken Valentino Cassanelli tryller i det åbne køkken, hvor vi var heldige og sidde og se ham og hans hold arbejde og i nærmest fuld stilhed skabe den ene magiske ret efter den anden. Valentino Cassanelli retter er et frit udtryk for det italienske køkken, med en  kreativitet, der trækker på den rige biodiversitet omkring kystbyen Forte dei Marmi.

Vores menu bestod af:

Sprøde chips med royal snapper tartar, tataki sauce og sort trøffel

Rå gratineret rejer 

Spaghettoni med ansjos, umeboushi, kaviar og vand fra burrata

Middelhavs sortfisk, peber, salat og hjertemuslinger

Tørrede cherrytomater, ingefær creme og et forgyldt blad

Kridhvid sprød marengs, fyldt med creme lavet af sure bær, pyntet med majs creme og blåbær pulver

Alt var perfekt tilberedt og med en virkelig delikat afstemt vin menu til. Da vi satte tænderne i desserten fældede vi nærmest en tåre.

Hotel anmeldelse – Hotel Principe Forte Dei Marmi

Børnevenligt 4

Stedet er rart og dejligt for børn og på stranden tilbydes der underholdning til de mindste mellem kl. 16 og 18 fra mandag til lørdag.

Value for Money

Det kan anbefales at komme en lille smule udenfor sæsonen og september er perfekt. Dels er hotellet lidt billigere og dels er der færre mennesker på hotellet og på stranden.

Book Hotel Principe Forte Dei Marmi her

Total antal stjerner 4

Charlotte Rønholt


Følg mig her:

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
Please enter your Access Token.

Nyhedsbrev


    Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.