Hotel anmeldelse: Soneva Fushi – Maldiverne
Soneva Fushi – stedet der har opfundet Maldivernes trend barfods luksus. Soneva Fushi definerer virkelig essensen af barfods luksus med sin Robinson Crusoe-enkelhed. Et “no news, no shoes” øko-chic jungle resort, med store strandvillaer bygget i bedste Robinson Crusoe stil, beliggende gemt i junglen ud til øens smukke kridhvide sandstrand, en udendørs biograf, Six Senses spa og fantastisk butler service.
Soneva Fushi Lounge – 4 stjerner
Jeg ankommer til Male lufthavn med speedbåd 15 min før mit vandfly afgår til Soneva Fushi, men der er ingen stress, da deres service minded personale møder mig, og hurtigt får checket min bagage ind og fulgt til deres super cool CO2-free Tesla, der tager mig til deres lounge ved vandflyene. Loungen er enkelt indrettet med gule og orange puder i brede træsofaer og jeg bliver budt velkommen med et lækkert glas kold øko juice, der er lidt snacks, man kan nippe af og selvfølgelig gratis wifi. Indtjekning sker her, således at når du lander på resortet, kan gå direkte til din villa. Soneva har egne luksuriøse vandfly, hvor du har meget mere benplads og plads til 10 gæster end på de almindelige vandfly, som tager 19 gæster. Du sidder i lilla læderstole og flyet er holdt i Soneva´s grå og lilla farver. Det betyder også at de er mere fleksible med indtjekning, flytider og bagage, da man kan tilpasse til gæsterne og du kan have mere bagage med end de normalt tilladte 15 kg. Hermed meget mindre lufthavns stress, hvilket jeg synes er virkelig skønt.
Hvordan kommer man til Soneva Fushi
Med vandfly fra Male: Vær opmærksom på sidste vandfly afgår kl. 17:00. Soneva har egne lækre vandfly. Turen tager ca 30-40 min, hvor du kan nyde synet af smukke kridhvide atoller i turkis blåt hav. Klart at anbefale.
Med indenrigsfly fra Male: herfra flyver du til den nærliggende Dharavandhoo Lufthavn, efterfulgt af en 15-minutters speedbåds tur til resortet. Den sidste indenrigsflyvning er kl. 23:15 og tager ca 30-40 min.
Service & Faciliteter 5
Servicen er på alle måder upåklagelig, meget hjertevarm og personlig. Personalet havde brugt tid at lede på min facebook profil og havde fundet et billed af min lille nevø, som de havde sat i en fin lille ramme, i mit soveværelse. Alle villaer bliver tildelt deres egen Mr/Mrs Friday butler, og min Mr Friday ydede virkelig personlig og hjertelig service og var meget forudseende for mine behov. Små ting som at han altid sørgede for min cykel stod udenfor min villa hver morgen, kom og hentede mig hvis det regnede lidt når jeg skulle spise, sørgede for alt for mig, så jeg blot kunne slappe af og nyde dagene. Når jeg ville sole var der gjort klar med håndklæder og puder på solsengen ved min pool.
Har du som jeg en sød tand, vil du elske deres isbar – So Cool med 30 forskellige slags is at vælge imellem- og chokoladebar – So Guilty hvor du dagen lang kan lege Willy Wonka eventyr og mæske dig i alverdens lækre chokolader, chokoladetrøfler og passions frugts praliner. Så lækkert.
Cykel rundt
Ud over at være sindssygt smukt er Soneva Fushi også en af de største øer i Maldiverne, idet den er knap 1,5 km lang og 0,5 km bred. Ved ankomsten får du en cykel til hele dit ophold her, så du nemt kan komme rundt. Det er en ren fornøjelse at cykle langs de mange sandstier i junglen og støde på små søde kaniner og frugt flagermus.
Der var en del ombygninger da jeg besøgte Soneva Fushi, så desværre kan jeg ikke fortælle om deres Six Senses spa eller Out Of The Blue i denne omgang. Men Soneva Fushi byder på masser af oplevelser og aktiviteter:
- Lær at blæse glas
- Dykning og snorkling bl.a. med djævlerokker
- Delfincruise i solnedgangen
- Surfing
- Overnatning på øde ø
- Stjernecruise med middag
- Seabob – undervandsscooter
- Morgenmad på øde ø ved solopgang
- Vandsport – kayaking, stand-up paddle boarding
- Udendørs biograf
- Observatory
Strandvillaer og pool
Der er ikke en fælles pool, så god ide at booke dig en villa med egen pool. Alle villaer er strandvillaer, så du har aldrig langt til en svalende dukkert i havet. Soneva Fushi har bevidst ikke vand villaer, for at skåne korallerne.
Verdens bedste Kidsclub
Har du børn vil de elske Soneva Fushi´s børneklub The Den – her er alt hvad et barnehjerte kan begære og lidt til. De kan udforske et piratskib, to svømmebassiner, et Lego- og Duplo-rum, påklædnings- og makeup-område, biograf, bibliotek, læringsområde, musikrum fyldt med instrumenter og mere. Måske du også selv får lyst at finde dit indre barn frem her.
Bære dygtig turisme på Soneva Fushi
Sono og Eva som startede Soneva Fushi, er forgangs mænd for økologisk ansvarlighed. Soneva Fushi har været CO2-neutral siden 2012 inkl. gæsternes fly. Plastiskflasker er afskaffet, vand produceres lokalt, 90 % af affaldet genbruges, og mange lokale programmer udbreder kendskab og skaber handling. Programmer for koralrev og skildpadder er også hverdag, 400 børn fra naboøen har fået svømmetræning, og der er skabt bedre betingelser for rent drikkevand lokalt.
Villaen 5 stjerner
Min villa var i 2 etager, med eget lille gym. De højeste trædøre ledte ind til stue, køkken, badeværelse, soveværelse samt omklædning rum nederst. Øverst var der master soveværelse, badeværelse, gang ud til overdækket terrasse med store lækre hvide bløde sofaer og udsigt ud over havet og min lille have med pool.
Forelskede mig især i udendørs badeværelset, som havde en 2 personers håndvask ø omringet af træsøjler, en stor brusekabine og for enden et stort badekar, hvor jeg kunne ligge og kigge op i himlen. Alt holdt i hvidt, træ og sten. Virkelig smukt.
I haven var der privat pool, hængekøje, lounge område med bløde hvide sofaer, solsenge med 3 skridt ud til min egen lille strand.
Interiør og design 5 stjerner
Øko-chik design smelter sammen med de maldiviske omgivelser og tilføjer følelsen af at være i ét med naturen. Alle villaer og restauranter er bygget med lokale materialer og pyntet med stilfulde puder i gule og orange farver og dekoreret med enkle, men elegante møbler. Dette er barfodet luksus når det er bedst, på den low key og miljøbevidste måde.
Spredt rundt langs kysten ligger 65 luksuriøse forskellige villaer med stråtag. Selvom de ligger skjult blandt tæt løv (og næppe synlige fra stranden), har de alle udsigt til Det Indiske Ocean. De elegante villaer er enorme og rangerer blandt verdens største. De findes i flere kategorier, lige fra Crusoe-villaer med 1 soveværelse til 9-værelser. Hver villa sigter mod at give en slags Robinson Crusoe-oplevelse, da det føles, som er den beliggende på sin egen private ø, med sin egen have og strækning af hvid sandstrand kun få skridt væk. I tråd med castaway-temaet er mange villaer bygget til at ligne træhuse.
Omgivelser 4 stjerner
Soneva Fushi er beliggende på Kunfunadhoo i Baa atollen og ikke langt derfra ligger den lokalbefolket ø Eydhafushi som er hovedstaden i Baa Atollen, så bor du på solnedgangs siden af øen, så har du udsigt til denne ø med dens lidt kedelige beton bygninger og høje antenner. Dette ødelægger lidt følelsen af at være på en øde ø, men denne side byder også på den smukkeste bredeste sand strand, og super snorkling. Lå mange timer ude på Bar (a)bara i hængekøjerne over vandet og kiggede på de farvestrålende fisk og drak kold hvidvin mens jeg så solen gå ned. Bor du på solopgangs siden som jeg gjorde, er der frit udsyn udover det uendelig hav og er du lidt heldig, kan du se delfiner hoppe i vandoverfladen fra din kridhvide sandstrand.
Restauranter 5 stjerner
Her vil jeg fremhæve Shades Of Green, som er en super helheds oplevelse.
Plantebaseret Maldivian og Sydøstasiatisk menu med nordiske madlavningsteknikker
Her har den danske kok Carsten Kyster oplært lokale kokke og tryllet med menuerne. Aftenen begynder med en rundvisning i den økologiske have, hvor jeg lærer lidt om de lokale grøntsager, frugter og urter. Her kan man plukke, smage og dufte råvarerne og find små lækre amuse bouche, som kokken har gemt i haven. Selvom det er dejligt varmt, er det altid hyggeligt med et bål, og her starter min aften med at jeg får serveret bagt græskar over flammernes skær og sipper til en lækker organisk rødvin, mens stjernerne blinker på en mørke nattehimmel. Senere sidder jeg ved baren og ser kokken tilberede min mad. Menuen består af en plantebaseret fem-retters menu af havens lækre råvarer, der er centreret omkring farverne rød, grøn og gul. Kokken blander det lokale køkken og andre sydøstasiatiske køkkener med de nyeste nordiske kulinariske teknikker, såsom saltning, rygning, pickling og gæring til at fremstille unikke retter, der er designet til at opfylde seks kategorier: rense, rå, sprød, korn, ild og sød.
Good to know
Soneva Fushi er luksuriøs, men dette er ikke stedet at besøge, hvis du kan lide glitter og bling bling. Resortet identificerer sig med diskret, barfodet luksus. Her er der en afslappet livsstil, en verden af bambus, cykler og slow life.
Total stjerner i alt: 4 store stjerner til Soneva Fushi
Book her
Book dit ophold på Soneva Fushi her
Eller med Zen Luxury Travels her
Se flere hotel anmeldelser fra Maldiverne her
Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.