Hotelanmeldelse: Four Seasons, Casablanca


Go Travelings hotelanmeldelse af Four Seasons, Casablanca

Elegant stilren luksus på Anfa stranden, ikke langt fra Casablancas pulserende bymidte. Her er intet overladt til tilfældighederne, alt spiller i bedste Four Seasons stil tilføjet marokkansk flair.Nyd udsigten til det brusende Atlanterhav mens du slænger dig i noget nær verdens bedste senge.

Service: 5 stjerner

Servicen er helt i top her. Fra du tjekker ind bliver du mødt af smilende personale, der husker dit navn, hilser glad og imødekommede som en ny god ven uden det bliver for meget. Personalet er dygtige til at lige være et skridt foran og ha tænkt dine ønsker inden de opstår.

Interiør/design : 5 stjerner

Hotellet er smukt bygget ind med naturen på stranden, og med deres altid elegante international stil holdt i lyse beige farver og messing, her krydret med et marokkansk touch. Skinnede blanke stengulve, store bløde tæpper, marmor, messing og velour møbler udgør et raffineret look.

Omgivelser: 4 stjerner

Four Seasons ligger lige ud til den brede Anfa strand og The Corniche hvor du finder masser af lækre restauranter, natklubber og alt i underholdning.

Go Travelings hotelanmeldelse af Four Seasons, Casablanca

Mad/restauranter 4 stjerner

Må klart fremhæve den usædvanlige lækre morgenmadsbuffet Bleu. Som smukt kurver sig gennem lokalet, delt op på små øer med salater, kager og brød, juice og yoghurt og dagens specialitet og et stort åbent køkken, med alt det varme. I sær deres omelet og marokkanske flatbred er fantastiske, samt deres hjemmelavede Four Seasons juices. – og dernæst de store smil og mange glade hilsner fra både tjenere og kokke. Her er ikke en finger at sætte på service. Dit navn blir husket, samt de retter du godt kan lide, din tjener kommer med gode tips til nye ting at smage.. Virkelig gennemført service.

Marokko har tradition for patisserie og hotellet har en lokkende kagemontre hvor en særlig signatur kage “ Moroccon sunrise” formet som en smuk gul sol ser kærligt på dig.

Hotellet servere ikke alkohol.

Værelset 5

Four Seasons har en af den slags senge, du bare ikke vil stå op fra. Aldrig har jeg ligget så dejligt. Skønneste seng, hvor du har mulighed for selv at vælge blødhed/hårdhed og en dyne der falder tungt, men alligevel fluffy nedover dig. Fantastisk. Indretningen er smagfuld internationalt med et arabisk touch. Højt til loftet, holdt i lyse beige farver og et smukt marmor badeværelse. En fin detalje er en lille sølvbakke med skåle med tørret mynte, og en anvisning til tilberedelse af din egen marokkanske myntete. Her er selvfølgelig gulv til loft vinduer så du kan nyde strandudsigten til det brusende Atlanterhav.

Spa: 3 stjerner

En fin spa med et udmærket udvalg af behandlinger, vi savner dog her det marokkanske, som villet have givet stedet lidt sjæl.

Value for money : 4

Det er pebret at bo her, men det er pengene værd og booker du i god tid, kan du være heldig at få en lidt bedre pris. Maj måned under Ramadanen er også et godt tidspunk, da der her er større ledighed.

 

Book Four Seasons her

SE SENESTE ARTIKLER

 

 

 

Mai Kappenberger


Følg mig her:

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
Please enter your Access Token.

Nyhedsbrev


    Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.