DEL GERNE
Hotelanmeldelse: Joali, Maldiverne
Hotelanmeldelse Joali.
Velkommen til paradis.
Luk øjnene og tænk på din vildeste rejsedrøm, om en lille ø beliggende i en af de dybeste og største atoller i verden. Og tilsæt så lige din egen butler, udsøgt gastronomi, kunst, et drømme spa, enorme villaer og overøs så med afslappet stilren luksus. Joali er alt det og mere til. Beliggende på Muravandhoo Island blandt de nordligste atoller på Maldiverne, mere specifikt Raa-atollen er Joali skabt til din nydelse med sine smukke hvide strande, svajende palmer, turkis blåt hav og fantastiske service. Fra du ankommer til dit sidste farvel, vil du intet mer ønske dig.
Joali Lounge i lufthaven. 5 stjerner
Joali oplevelsen starter allerede i lufthaven i Male, hvor jeg bliver mødt af Joali folk, der sørger for min bagage bliver tjekket ind til det vandfly der skal tage mig videre ud til Joali. Herefter bliver jeg transporteret af min chauffør over til deres lounge. Joali Loungen gir et lille indblik i hvad der venter en ude på resortet. Her er lækkert lyst, stilrent, nøje udvalgte bøger, der bliver serveret kolde drinks og lækre snacks, du kan få fodmassage eller sidde og kigge på vandflyene der ligger lige ude foran, mens personalet tjekker dig ind på Joali.
Flyturen ud til Joali fra Male tager 40 min og tiden flyver hurtigt afsted, mens jeg sidder og nyder udsigten til alle de smukke atoller, der dukker op ud af det turkisblå hav.
Hotelanmeldelse: Joali, Maldiverne
Service & Faciliteter 5 stjerner
Allerede ved modtagelsen på den smukke ankomst jetty, mærker man niveauet af service. Personalet står klar til at modtage mig og gir hånd og hilser mig velkommen med mit navn, som de husker gennem hele mit ophold. Her møder jeg også min butler Melih, som viser sig at være meget forudseende, opmærksom og sjov. Servicen er virkelig i top, alle er observante, tjenerne husker ens yndlings retter og drikke og forstår at være opmærksomme ved bordet uden at blive for påtrængende. Her hersker en dejlig afslappet positiv vibe og alle gør deres yderste for at jeg har et dejligt ophold. Joali har 300 ansatte hvoraf 17 af dem er butlere.
Faciliteterne inkluderer en børneklub, pool, dykkecenter med jetski, et fremragende motionscenter, tennisbane, havbobs, kajakker, paddleboards og mulighed for at parashoote . Der er en Espa spa og udendørs studie hvor du kan dyrke yoga, og en chauffør og buggy til at transportere dig til og fra din villa. Hver villa har cykler, så du kan cykle frem og tilbage, hvilket jeg hurtigt kommer til at elske.
Villaen 5 stjerner
Alle 73 villaer har traditionelle stråtækt tage, havudsigt, en infinity pool, højt til loftet og masser af plads. Interiør er holdt i beige til brune nuancer, blandet med dush fersken pastel farvet tilbehør, kobber materialer og originale kunstværker. En bedside iPad styrer belysning, musik, aircondition – og lukke og åbne gardinerne, og den er dejlig nem og overskuelig at bruge. Min villa på 240 kvm har udendørs brusebad, som minder om et marine periscope og indendørs fritstående hvidt badekar. Badeværelse og brusebad er holdt i grøn lapponia marmor fra Norge. Soveværelset har lokalt håndskårne træpaneler og bambus gavl som en fin modvægt til kobber tilbehøret. I garderobe rummet hænger den smukkeste silke kimono fra Ardmore , som smyger sig om min krop og som hurtigt bliver min favorit at iklæde mig om aftenen efter middag. Min villa har en lille stue med sofa og stole til, hvor det er hyggeligt at sidde og spise den friske daglige frugt og små snacks, der bliver bragt til mig. Her findes også baren, som ikke bare er en bar, men indeholder en juicer, en retro kaffemaskine, glas til alle slags drinks, selvfølgelig en flaske kølet champagne til velkomst til mig, termoflakser til at holde drinks til on the go kølige, ja her er tænkt på alt. Udendørs område med 35 kvm infinity pool og soldæk med 2 solsenge og hyggelig veranda, med sofa og stole, fyldt med puder, som er skønne at tage med sig over i hængekøjen, som er ud fra soldækket.
Badeværelsesfaciliteter inkluderer fin træ tandbørste, træ shaver og lækre velduftende cremer og sæber og sidst men ikke mindst de dejligste tykke, ekstra lange håndklæder, du kan svøbe dig i top til tå.
Interiør og design 5 stjerner
Stilfuldt, sofistikeret og forførende – med en ekstra varme, der er fuldstændig uimodståelig. Det er et af de mest sensuelle feriesteder du kan håbe på at besøge – her handler alt om at glæde sanserne. Her er ikke prangende overdådigt pling pling, eller vilde udskejelser, men gedigen stiluld afslappet luksus. Her kan du indtage din aften cocktail i Mura Baren, med bare tæer og strandkjole, eller dresse dig op og spise middag på Soake. Internationalt anerkendte designstudio Autoban og Tokyo-baserede arkitekt Studio Glitt har mixet traditionel Maldivisk stil og håndværk med samtidskunst, hvilket resulterer i et udsøgt udtryk . Joali indbød en håndfuld lokale anerkendte kunstnere til at lave et kunststykke, de hver især selv synes passede til stedet. Så du kan finde kunstværker af Porky Hefer, som du kan sidde på, klatre i og endda spise middag i, mens glasmager Feleksan Onar og billedhugger Seckin Pirim har fyldt villaerne med deres storslående arbejde.
Hotelanmeldelse: Joali, Maldiverne
Omgivelser 5 stjerner
Du kan ikke komme tættere på paradis. Øen er ikke større end du kan gå rundt om den. Sandet er så hvidt som sne også fint som pudder. Havet dominere med 50 farver af blåt og svejende palmer fuldender billedet.
Det kostede mere end 78 mio. £ og færdighederne fra 900 håndværkere til at omdanne Muravandhoo – en øde ø midt i Raa Atoll i det nordlige Maldiverne – til dette luksus resort.
Raa Atoll som er en af de dybeste og største i øhavet, blev meget beskadiget af El Nino i 2016, og de spøgelsesagtige blege rester af de engang farverige koraller ligger nu desværre smadret på havbunden. Heldigvis har dette ikke afskrækket de utallige arter af farvestrålende fisk, hajer og stingrays, som du kan bruge timevis på at sidde at kigge på, fra din solterrasse.
Hotelanmeldelse: Joali, Maldiverne
Mad restauranter 5 stjerner
Bellinis, Saoke og Vandhoo er Joali’s 3 restauranter.
At Ashley Goddard og hans team, klarer at producere en så smagfuld og spændende frisk mad – på en ø, der ligger miles væk fra det nærmeste friske andet end fisk og et lidt urter- er bemærkelsesværdigt. Den rigelige internationale morgenmad sætter baren højt, med friske grøntsager, friske eksotiske frugter, friskpressede juicer, hjemmelavede müslis og Maldivianske og europæiske muligheder. Især blev jeg vild med deres kokos yoghurt, som er så lækker flyffy og med ristet kokos og hjemmelavet musli til, mmh fik det hver morgen. Morgenmads buffeten er at finde i et smukt afkølet glasrum, hvor alt er lækkert opstillet på hylder til dig.
Bellinis
Blandt de mange uforglemmelige italienske valg, der serveres hos Bellini, er hjemmerøget Maldiviansk gulfin tun, grillede rejer og deres hjemmelavet mozzarella.
Saoke
Japansk restaurant Saoke er en tour de force, lige så meget for dets design (af Noriyoshi Muramatsu, en af verdens førende restaurantarkitekter) som for dets Japan-møder-Peru Nikkei-køkken. Prøv chef Sam Okita grillede blæksprutter og marinerede tun tatar og skyl ned med sake, fra deres udsøgte sake kort, som indeholder 50 forskellige slags.
Vandhoo
På Syd øst asiatiske Vandoo er den Sri Lankanske Black Peber Mud crab virkelig et must try og gå ombord i de lækre asiatiske desserter.
Dinner for 2 – menu efter eget valg serveret på stranden, på en øde ø eller i Porky Hefer’s treetop manta ray kunstværk.
Joali’s streetfood, som de inviterer til på stranden, fortjerner også at blive nævnt, da det er noget af det bedste jeg har prøvet indenfor den kategori.
Hotelanmeldelse: Joali, Maldiverne
Value for money
Det er dyrt at bo på Joali, det billigste tidspunkt er maj og juni, som er lidt udenfor sæson, men kan bestemt stadig anbefales. Temperaturen er skøn,( mellem 25 og 30 grader) og en byge falder der af og til. Det blæser en del mere, så vil du dykke vil jeg vælge andre tidspunkter)
Børnevenligt
Ja her er kidsclub med lille pool og legerum til børnene, og den afslappede stemming gør at du nemt kan have dine børn med til middag på Vandhoo og Bellinis, eller spise hjemme i villaen.
Hotelanmeldelse: Joali, Maldiverne
Total stjerner: 5 store velfortjente stjerner til Joali
Hvordan kommer jeg lettest til Maldiverne
Den letteste og mest behagelig måde at komme til Maldiverne på er klart med Qatar Airways som har den bedste forbindelse hertil over Doha. Jeg fløj ud kl 22.35 fra CPH og havde kun 2t 25min ventetid i Doha på vej ud, landede på Maldiverne kl 15.15. Så rejsetid i alt var kun 13t 40 min og på vej hjem tog jeg muligheden for et stopover i Qatar.
Book dit fly med Qatar Airways her
Du kan booke dit ophold på Joali hos Bella Vista her
Go Traveling var inviteret af Joali og Qatar Airways.
LÆS SENESTE ARTIKLER HER
Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.