- Charlotte Rønholt /
- Felecool /
- Guides/tips /
- Island /
- On the road /
DEL GERNE
Island- Fly & Drive
Island- Fly & Drive
Island har igen fået sat sig på verdenskortet og alles læber, med både Oscar nomineringen af ‘Húsavík‘ fra Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga for Bedste originale sang ( som dog ikke løb med en Oscar) og ikke mindst med et vulkan udbrud, som dog ikke denne gang, har stoppet hele verdens flytrafik. Til gengæld har det fået alle til tabe kæben over de mange smukke billeder, af den meget turist venlige vulkan. Dog er det ikke vulkanen vi skal fokusere på her, men roadtrip til Húsavík i campervan.
Er du Camper typen?
Jeg må indrømme at jeg aldrig har været camping typen, altså det der med fælles bad og toilet og krølle sig sammen på meget lidt plads, det har bare aldrig rigtigt lige kaldt på noget i mig. Men tilgengæld er jeg jo heller ikke typen, som ikke er frisk på at prøve noget nyt og Covid 19 har jo gjort sit til, at nye rejser mønstre opstår. Også er der også noget virkelig tiltalende ved friheden i at kunne køre hen hvor man vil, når man vil og ved ikke at skulle pakke konstant.
Så et roadtrip i campervan på Island, hallo det er da som noget der skal prøves. Masser af smuk natur, ingen store menneske mængder og frihed til at køre lige derhen man lyster.
Island- Fly & Drive
Lad mig starte ud med et rigtigt godt tip til det allerførste der sker, nemlig at få overdraget din Camper.
Tag dig tiden og lyt på biludlejningsmanden.
Du er glad og forventnings fuld ankommet i god stil til Island, måske endda på Icelandair´s Saga Premium og er blevet hentet i lufthavnen af biludlejnings firmaet for at få udleveret din camper.
I mit tilfælde en Mercedes Marco Polo, du ved den, hvor taget kan rejses og man sover deroppe. Måske er du, som jeg efter en lang dag med transport og venten, den pis utålmodige type og ikke rigtigt helt orker at høre på den ellers søde og hjælpsomme udlejnings mand, da han gennemgår bilen og tegner og fortæller hvordan det forskellige virker. Men bare gerne vil afsted og tænker, hvor svært kan det hele være, jeg har styr på det. Tro mig det kan godt betale sig liiiiige at bruge de 10 min det tager at høre på manden. I så fald havde jeg ikke først på 2 sidste dag fundet ud af, at jeg faktisk kunne løfte hele taget op, således at det var muligt at stå op og lave mad, og få varmen til at cirkulere rundt i hele bilen, så det ikke var pisse koldt deroppe, hvor jeg skulle sove…. men jeg kom hurtigt afsted…
Island- Fly & Drive
Indkøb
Nå men vi er glade og forventnings fulde afsted med kurs mod vores første stop Hvammstangi town, hvor vi skal overnatte. Vi gør vores første stop i Kronan, og får fyldt køleskabet op med mad til et par dage, vand og ikke at forglemme islandske øl og slik ( kan klart anbefale Noa Kropp). I den praktiske ende så husk opvaskemiddel, salt og vådservietter. Vådservietterne blir du meget glad for i længden, så køb rigeligt.
Book din fly and drive ferie på Island med Icelandair her
Rute
Læg dig en rute hjemme fra, så du har noget at køre efter og en plan for hvad du gerne vil nå at se. Du vil helt sikkert komme til at ændre lidt i planerne, nogle dage har man lyst at køre en del og se en masse og andre dage lige til at slappe og nyde det. Også spiller vejret, som kan skifte fra det ene øjeblik til det andet, jo også ind.
Vores plan er først at køre til Hvammstangi som ligger i det Nordvestlige Island. Landsbyen ligger på halvøen Vatnsnes ved fjorden Miðfjörður, også kører langs kysten hele vejen til Husavik og tilbage på 7 dage. Byen der er kendt fra den nye Melodigrandprix film med Will Ferrell Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga er optaget og hvor hvalerne slår flik flak i havnen.
Første overnatning
Nå men vi kom jo hurtigt afsted fra biludlejningen og der er shoppet, så nu er det ellers bare derud af. Første del af turen er ikke helt så spændende, men så snart vi kommer på den anden side af Reykjavik, så begynder Island at vise os sin smukke natur og vi er heldige med en smuk solnedgang, da vi når frem til Hvammstangi. Da vi er trætte bliver det blot til at finde campingpladsen, vælge en plads at parkere og få sat strøm til. Ja så er det jo, at det her med aften toilette skal ske….og ja altså at stå der på et fælles toilet og børste tænder og rense ansigt, samtidig med at du kan høre og ikke mindst lugte dem der sidder på tønden.. nå men jeg blev enig med mig selv om, at tandbørstning og cremer i ansigt blot kan gøres ved bilen. Under dynen og pis hyggeligt er det at ligge og se film og spille kort, altså bortset fra det med at varmen ikke liiiige cirkulere ovenpå, hvor jeg skal sove og værre blir det, da jeg ud på natten vågner og skal tisse….her blir du glad for vådservietterne.
Island- Fly & Drive
Glem alt om fælles bade – varme pools er sagen
Vi vågner tidligt og det pisser ned, så toilet besøget er i silende regn, men denne gang finder vi et mindre på pladsen, som lige er blevet rengjort og er super fint. Også kommer her lige et super godt tip til at få et bad. Næsten enhver lille by på Island har varme pools, altså en slags svømmehal, men med udendørs pools med op til 42 grader varmt vand, det koster ikke alverden og her kan du så få dig et bad og samtidig ligge og dase i de varme pools. Dette blev måden vi kom i bad resten af turen. Så lækkert.
Book din fly and drive ferie på Island med Icelandair her
Vatnsnes peninsula, sæler også lige lidt regn og regn og ja regn….
Nå regnen bare siler ned, så har jeg tændt for color Tvét eller måske bare skruet op for varmen i camperen.
Anden dagen bruger vi på Vatnsnes peninsula i silende regn, men det er nu ret hyggeligt at stoppe og nyde den smukke udsigt over vandet og bjergene i baggrunden. Lave en kop varm kakao/ kaffe og lidt spise morgenmaden til lyden af regnen der trommer på ruden.
Vatnsnes Peninsula byder på masser af flotte naturoplevelser:
1. Gå en tur langs kysten ved Svalbard og hils på de mange sæler der ligger og daser.
2. Fat kameraret og knips billeder af Hvítserkur Sea cliff, en enorm basalt monolit der rejser sig som et forhistorisk havmonster fra havet, en af Nordislands mest fotogene natur attraktioner. Dens form er resultatet af erosion af hav og vejr.
3. Borgarvirki – en søjlebasalt fæstning ca 10-15 m højt og 177 meter over havets overflade. Hævdes at have været brugt som en gammel vikingefæstning. Smuks udsigt fra toppen.
4. Selvom det er top hyggeligt at spise i bilen, så blir man nødt til at stoppe ved restaurant Geitafell og smage deres hjemmelavede lokale fiske suppe mmmmh…
Island- Fly & Drive
Hofsós – Islands smukkeste beliggende pool
Herfra var det faktisk vores mening at overnatte i Sauðárkrókur, men vi tørstede efter flere oplevelser, så vi fortsatte til Hofsós. Køre turen er vildt flot, så hav god tid til stop på vejen og et godt tip er at nå til Hofós før solnedgang, så du kan ligge og dase og se solen gå ned i Thermal bath Hofsós pool, beliggende helt ud til havkanten. Klart en af Islands smukkest beliggende pools, der gir dig fornemmelsen af at svømme direkte ud i havet. Det er også et must at gå ned af trappen fra parkerings pladsen til klipperne lavet af smukke basalt-søjler.
Læs mer om Thermal bath Hofsos pool her
Tröllaskagi peninsula og Siglufjörður
Køreturen på Tröllaskagi peninsula tager dig igennem sorte sandstrande, havet på den side og bjerge på den anden, stejle klipper der nogle steder rækker mere end 1000m op over havet. Halvøen består også af flere smukke fjorde, der i sin tid blev dannet af gletsjere. På Tröllaskagi ligger bl.a. også Islands hyggeligste mest charmerende lille fiskerlandsby Siglufjörður, i hvertfald hvis du spørger os. Byen ligger i en smal fjord omkranset af høje snetoppede bjerge som kulisse. Mere malerisk blir det ikke, og vi er heldige at vejret viser sig fra sin aller bedste side med høj sol. Sæt tid af til at nyde denne lille perle. Byen var del af det store sildeeventyr, hvor fiskere fra hele Norden i løbet af 1800- og 1900-tallet kom til byen for at fiske sild hele sommeren. Det varede indtil 1960’erne, hvor sildene forsvandt, og byen svandt ind. I dag har byen ca 4000 indbyggere,som dog stiger til 15.000 i høj sæsonen.
Island- Fly & Drive
Book din fly and drive ferie på Island med Icelandair her
Beer Spa
Vi forsætter gennem tunnelen videre via Siglufjordur langs Eyjafjordurs betagende kystvej med fantastisk udsigt over Hrisey Island og det bjergrige landskab mod Akureyri og kommer igennem flere små fiskebyer, bl.a Ólafsfjörður, hvor du kan spotte flere trolde malet rundt omkring på husene. Vi anbefaler et kaffe/kage stop på Kaffi Klara, hvor vi havde svært ved at vælge mellem de lækre hjemmelavede kager. Dalvík som er et af de bedste steder for whale watching og sidst men ikke mindst Árskógssandur, hvor du skal prøve Bjorbodin Beer spa.
Hvem kan sige nej til at sætte sig i et kæmpe kar flydt med ung øl, vand, humle og levende ølgær i 25 min, mens du kan drikke al den øl du kan fra øl tappen, der er lige ved karet. Kan blot sige at øllet hurtigt stiger dig til hovedet, så hold lidt igen,hvis du skal nyde dine 25 min afslapning efterfølgende. Behandling skulle være både rensende for huden og have en meget positiv effekt på helbredet. I hvert fald kommer du i godt humør og det er en sjov, skøn oplevelse.
Book din Bjorbodin Beer spa oplevelse her
Har øl spaet vækket din appetit, så lav et stop i Hauganes og spis frisk fisk på Baccalá bar, som ligger med udsigt over havnen og skulle du ikke ha fået nok af spa, så har byen hot pots ved stranden.
Se åbningstider for Baccalá bar her
Akureyri
På vej til Húsavík, gør vi et kort stop i Akureyri, Nordislands hovedstad, som klart er et besøg værd, men da vi er på et natur trip, så bliver det denne gang blot til et kort stop. Vi får slentret ned af gågaden og spist en super lækker middag på Strikið, som har den fineste udsigt udover byen og fjorden. Book bord på Strikið her
Island- Fly & Drive
Húsavík
Hvalsafariernes hovedstad og byen som Will Ferrell satte på verdenskortet, med synkron springende hvaler i havnen og JaJa ding dong sangen fra Melodigrandprix filmen Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga.
Her skal man jo klart besøge restauranten Gamli Baukur fra filmen, hvor Will Ferrell og Rachel McAdams igen og igen synger sangen Jaja Ding Dong, og nyde udsigten udover den fine havn. Måske hvalerne springer for dig…
Book din fly and drive ferie på Island med Icelandair her
Det vælter med hvaler om ørerne på dig.
Og man kan ikke besøge Húsavík uden at tage på hval og puffin eller på dansk lunde safari. Oplev den fantastiske skønhed i Skjálfandi bugten, mens hvaler, delfiner og puffins vælter dig om ørerne. Nej ok vælter om ørerne er en overdrivelse, men du har store chancer for at se forskellige slags hvaler her. Vågehvaler og pukkelhvaler og delfiner. Også spækhuggere ser man jævnligt i Island. Kaskelothvaler kan man også være heldig at se.
Dette område er også det bedste sted at se blåhvaler, samt Finhvaler, der er næsten på størrelse med en blåhval. Så husk kameraet og kommer du i ynglesæsonen i midten af april til midten af august kan du ved ‘Puffin Island’ se tusindvis af de alt for cute lunder/ puffins flyve lystigt afsted.
Vi tog på hvalsafari med Genlte Giants i ribboat, se mere om dem her
Geo Sea Bath
Húsavík byder selvfølgelig også på hot pools. Nemlig Geo Sea Bath, som ligger med spektakulær udsigt over Skjálfandi-bugten , og er du heldig kan du ligge og dase i det varme varm og spotte hvaler og delfiner springe i havet. Det 38-42 grader varme vand du kan boltre dig i, er en sjælden forening af mineralrig havvand og varme fra jordens kerne. Bestemt en oplevelse du skal unde dig selv på dit besøg i Húsavík.
Skulle du have brug for et lille break fra at sove i camper, kan du tjekke ind for natten på Fosshotel og nyde en blød seng, varm dyne og brusebad. Meeen må indrømme at jeg nu er blevet helt glad for camperen.
Island- Fly & Drive
Brusende vandfald
Man kan jo ikke være på Island uden at ha set vandfald, så nu går turen mod Tjörnes peninsula og det spektakulære vandflad Dettifoss. Dettifoss er med sine 51 meter højde og 171 meter brede og en vandføring på gennemsnitligt 269 kubikmeter pr. sekund et af Europas mest powerful vandfald, et fantastisk højt brusende syn. Gåturen i Ásbyrgi National Park hertil er let, så alle kan være med. Og nu du er i gang med vandfald, så ligger der i samme elv to andre vandfald ; Selfoss og Hafragilsfoss. Hafragilsfoss var for mig den største oplevelse, da udsigten ud over området var fuldstændigt magisk og vi var heldige at stå der helt alene, da mange kører mod Dettifoss og Selfoss og overser skiltet mod Hafragilsfoss.
Book din fly and drive ferie på Island med Icelandair her
Lake Mývatn magiske landskab
Fra vandfald skal vi en tur på månen. Ok så ikke helt på månen, men på opdagelse i området omkring Lake Mývatn, og det er næsten det samme. Området er for vildt og her er så meget du skal opleve, så sæt et par dage hertil.
Du kan vandre igennem lavasletter og stå på kanten af et vulkankrater og efterfølgende slappe af i de geotermiske laguner i dette ekstraordinære landskab.
Reykjavik
Så går turen tilbage af ring vej 1 til Reykjavik og skulle du ikke være helt mættet af oplevelser, kan du jo lige slå et smut forbi Goðafoss vandfaldet på vejen.
I Reykjavik slutter vores roadtrip eventyr og jeg må indrømme at jeg er blevet ret vild med roadtrip i campervan og det er bestemt noget jeg kan anbefale og som jeg klart vil gøre igen.
Den sidste nat overnatter vi dog på Canopy By Hilton, som ligger perfekt midt i centrum af byen, så vi kan nå ud og shoppe lidt i de lokale design butikker og opsnappe den hyggelige vibe som Reykjavik bare har.
Book dit ophold på Canopy By Hilton her
Vi fløj til Island med Icelandair, som har flere afgange til Island om dagen.
Book din fly and drive ferie på Island med Icelandair her.
Fotokredit: Fedja Salihbasic, Charlotte Rønholt, Unsplash.
Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.