Joali Being, spa heaven med Mascha Vang


Joali Being, spa heaven med Mascha Vang

Forestil dig de bedste spa-faciliteter i verden, spredt ud på en kridhvid paradis ø i Det Indiske Ocean omgivet af turkis farvet hav, krydr det så med et design  jeg vil kalde haute couture for arkitektur, det lækreste mad fremtryllet af ernæringseksperter, der kombinerer lækker smag med sundhed og velvære og voila har du  JOALI BEING  – Maldivernes første dedikerede wellbeing resort.

Her drog Mascha Vang og jeg til for at afprøve alle resorts herligheder.

Joali BeingLounge i lufthaven 5 stjerner

Joali Being oplevelsen starter allerede i lufthaven i Male, hvor Mascha Vang og jeg bliver mødt af Joali Being folk, der sørger for vores bagage bliver tjekket ind til det vandfly der skal tage os videre ud til Joali. Herefter bliver vi transporteret af vores chauffør over til deres lounge. Joali/ Being Loungen gir et lille indblik i hvad der venter os ude på resortet. Her er lækkert lyst, stilrent, nøje udvalgte bøger, der bliver serveret kolde drinks og lækre snacks, du kan få fodmassage eller sidde og kigge på vandflyene der ligger lige ude foran, mens personalet tjekker dig ind på Joali Being.Flyturen ud til Joali Being fra Male tager 40 min og tiden flyver hurtigt, mens vi sidder og nyder udsigten til alle de smukke atoller, der dukker op ud af det turkisblå hav.Joali Being, spa heaven med Mascha Vang

Omgivelserne 5 stjerner

JOALI BEING er beliggende på den afsondrede ø Bodufushi i den idylliske Raa Atoll i den nordlige del af Maldiverne. Der er 90 øer, der omfatter Raa Atoll, hvoraf 17 er beboede, herunder søsterejendommen JOALI Maldives på den nærliggende Muravandhoo-ø, hvor kunst spiller en  udpræget rolle. Atollen ligger tæt på UNESCOs biosfærereservat med adgang til manta ray-reservaterne i Baa Atoll.

Service & Faciliteter 5 stjerner

Dette resort leverer så meget mere end den almindelige palmeeskapisme, med sine mange forskelligartede spa faciliteter og 68 villaer. Resortet åbnede i november 2021 og er bygget op omkring ideen om, at give slip på det, der holder dig nede, så du kan vende hjem med en lille smule lettere følelse (især mentalt). Dette koncept er tydeligt allerede i det øjeblik, vores vandfly lander ved den æstetiske ankomstbro, kaldet The Gate of Zero og formet som en flydende nederdel midt i en hvirvlende dervish dans.

 

Øen er lille nok til at føles intim, men stor nok til at Mascha Vang og jeg får hver vores cykel med vores navn, på for at komme rundt. Her skal det siges, at det er en super god ide at holde på de flagrende skørter, så man ikke som jeg, på vej til middag med resort Pr Chef, får kjolen viklet helt ind i hjulet. Det hjælpsomme personale måtte nærmest tage dækket af  mens jeg stod med en kjole halvt taget af. Lettere pinligt, men fik os til at flække sammen af grin og det er jo også sundt 😉

 

 

Resortet består af 68 luksus strand- og vandvillaer. Hver af de tretten værelseskategorier tilbyder rummelige villaer med havudsigt og butler- eller  som de kalder det Jadugar-service. Vores Jadugar ( oversættes til magiker), som vi hurtigt kommer til at elske, fremtryller fantastiske oplevelser, husker os på og holder styr på alle vores spa behandlinger, henter og bringer os. Her er i roens tegn ingen wifi på øen, kun i villaerne, så vi udstyres med noget der ligner en Nokia mobil fra 90èrne til at kommunikere med ham.

Det er ikke svært at finde barfodsæstetikken, for her står den på ingen nyheder og bare tæer. I vores garderobe i vores villaer hænger spa tøj og morgenkåber, som vi bærer det meste af dagen ud over vores bikinier.  Pjuskede stråtage kruser som havets bølger hinsides, overdimensionerede håndskårne døre ligner træbark, vægge er teksturerede som vindblæst sand, og Tiffany-farvepaletten på de 68 villaer med pool bringer Joali Being op til et helt next level.

 

For Joali Being er virkelig verdensklasse, spaen er fantastisk, og servicen mere end uovertruffen: Her er masser af aktiviteter, som dykkercenter, fodboldbane, tennisbaner, herbologi kurser, madlavnings kurser, kunst hus, en te bar med over 120 forskellige slags teer, her finder te-sommelien dig gerne lige den te, du har brug for den dag. En lækker butik med resort wear og her er shopping jo retail wellness, så det er helt ok.

Joali Being, spa heaven med Mascha Vang

Villaen 5 stjener

Med 68 imponerende villaer, hvoraf halvdelen ligger over vandet og den anden halvdel på stranden,hver med egen privat pool, er det svært at vælge mellem en strand- eller vandvilla. Med biofile designprincipper er villaernes rum afdæmpede, men alligevel nærmest paladsagtige (tænk højt til loftet, en enorm seng i centrum og en utrolig smuk creme/rosafarvet palet) og afspejler de naturskønne omgivelser. Hvis du ser godt efter, kan du se kystlinjer, havbølger, skaller og naturens grønne teksturer i rummets form. Hver vandvilla er en afslappende oase på vandet – nærmest som en forlængelse af Det Indiske Ocean – og perfekt til privatliv og afslapning. Her er ikke TV til at forstyrre roen og stikkontakterne er så langt væk fra din seng som muligt, for at opmuntre dig til at efterlade din mobil væk fra sengen. Vil du have den bedste nattesøvn i dit liv?  luk lyden af bølgerne ind og lad den sende dig i en dyb, afstressende drømmesøvn.

Farverne i villaerne er inspireret af øens grønne jungle med grønne brusevægge, grøntfarvet mosaikloft og et grønt metaltwist på fletværket, der adskiller soveværelset fra badeværelset. I soveværelset er der en velassorteret (alkoholfri) minibar og et bredt udvalg af te og kaffe.  Alle har klimaanlæg, Bang & Olufsen lydsystemer;hårtørrere;ikke-allergifremkaldende puder ja faktisk en hel pudemenu, som fik Mascha Vang til at bestille samtlige puder for finde de bedste. I garderoben hænger der et lækkert cremefarvet spa sæt ( bukser og slåom bluse) samt en smuk blomstret kimono. Badeværelset har et fritstående badekar og udenfor på terrassen er der rainshower. Alle villaerne har en smuk stor privat pool og en terrasse med liggestole.
Mascha Vang og jeg boede i 2 villaer, som hørte sammen, så er man en familie med store børn er det en super løsning. Her var også borde med stole på hver vores terrasse og et sofa hjørne, samt et hængekøjenet spændt ud over havet. Her sad vi nærmest hver aften og så solen gå ned og skabe et farveorgie på himmel uden lige.

 

 

Spaen 5 stjerner

Joali Being er det vildeste spa jeg har været på, her er ganske enkelt alt hvad man kan drømme om og lidt til. Alene salene, og ja jeg mener salene, med de forskellige behandlings rum, er det smukkeste arkitektur jeg længe har set med højt til loftet, træ, enkelhed og runde former. Her er saunaer med glasfront, dampbade, isfontæner og hydroterapibassiner. Der er et enormt saltrum med oplyste lyserøde Himalaya-saltsten, et smukt watsu bad og et stort Technogym-fitnesscenter med et boksestudie, Pilates-reformer maskiner og dygtige trænere, der benytter en avanceret 3D holdningsanalyse og øgruppens første kryoterapikammer. En  yoga-sala der nærmest hænger ud over havet, hvor Mascha Vang og jeg gav os i kast med sunrise yoga og en Discovery Sound Path, hvor man følger en sti med gongonger, rørformede klokker og litofoner gemt i pandanus-træerne, hvor man skulle få noget DIY-healing ved at slå på instrumenterne og mærke vibrationerne, liiiiige den følte vi godt nok ikke helt, må vi indrømme.

Areka, som er hovedbehandler stedet, har et væld af forskellige behandlingsrum, videnskabelige terapier, det er bestemt ikke din typiske spa. Her er et herbologicenter, hvor du kan lære alt om urter eller du kan kaste dig over anti-tyngdekraftsyoga, lydterapi og lydhealing – jeg var ret vild med deres  karakteristiske Four Pillars massage, virkelig wow.

 

Areka er det vigtigste “transformationelle rum” for behandlinger hos Joali Being. Vi starter med en konsultation her med en af stedet mange trivselskonsulenter, for her er et helt team af ernæringseksperter, ayurvediske behandlere, naturlæger og flere, der kommer fra hele verden. Derefter får vi et program samt anbefalinger fra vores specialist, baseret på konsultationen, med alt fra watsu, til lydhealing. Planen er, at vi vil tage afsted med en følelse af “vægtløshed” og fornyelse, og tage essensen af deres Joali Being-program med hjem, for at integrere i det i vores daglige liv.

Alt på Joali Being er bygget op om; sind, hud, mikrobiom og energi og udtrykket “transformationelle behandlinger” bliver der kastet en del rundt, men deres Watsu behandling er så tæt som du kommer på at blive genfødt. En watsu behandling foregår i varmt vand, hvor jeg langsomt svæver gennem vandet, ført at terapeuten, der nærmest udfører en dans i vandet med min krop og stille,men helt i hendes kontrol, får min krop ud i stræk/positioner den normalt ellers ikke ville. Jeg lukker øjnene og lader mig glide helt med, giver stille helt slip og afgiver al tillid til hende. Det er umuligt at forklare følelsen af, hvad jeg følte. Men det var noget helt nyt, en følelse af at at blive født på ny og en total tryghed.

Det var bestemt en intens og følelsesladet oplevelse.

Joali Being, spa heaven med Mascha Vang

 Design og interiør  5 stjerner

Måske vigtigst af alt, er naturens helbredende kraft i centrum og resortet  er bygget op med konceptet om at blande arkitektur med naturen for at opnå harmoni. Så derfor rørte udviklerne og arkitekterne ikke øens vilde skov, men byggede i stedet op omkring den. De tilførte også ejendommens design omgivelsernes ånd (villaerne er for eksempel beregnet til at være en forlængelse af Det Indiske Ocean med turkise farver og bølgedekor).

Dette er virkelig et anderledes resort, der kombinerer naturens verdener med velvære i alle aspekter af driften. Arkitekturen komplementerer de naturlige omgivelser, men refererer samtidig til traditionelle maldiviske former, med høje lofter, der stiger til spærene. Det er dog, hvor sammenligningerne stopper, da stilen byder på mere flydende signaturformer med det ultramoderne interiør inspireret af øens naturlige omgivelser. Dette biofile design henter igen inspiration fra selve land- og havlandskabet, uanset om det er kystlinjer, havbølger, skaller eller frodig vegetation. Resultatet er en fredfyldt rolig og behageligt sammenhængende række af bygninger placeret på tværs af øen.

Book dit ophold på Joali Being her

Restauranter og barer 5 stjerner

Maden hos Joali Being  er også  centreret omkring de fire søjler: hud, sind, mikrobiom og energi.

Oxford University-professor Gerry Bodeker, en Harvard-uddannet ekspert i traditionel og integrativ medicin, skabte wellness-konceptet og satte ernæring i centrum. Executive Chef Kuntal Kumar har udviklet drømmemenuerne, der spænder fra middelhavs til mellemøstlige og kører Earth-To-Table – med  friske og lokalt høstede fødevarer, der understøtter bæredygtige små landbrug. Hver ret har kalorieindtaget og kostoplysningerne anført. Og vi kan kun sige at, der er ikke noget mere tilfredsstillende, end en middag med levende lys på stranden, hvor dine tre retter i alt er på under 600 kalorier og stadig gør din hjerne, skønhed og mikrobiom godt. Sund mad har aldrig smagt så godt, også kan du tabe dig uden at sulte. Her handler det faktisk mere om dekadence end at benægte dig selv noget. Whats not to like?

Her er også virkelig lækre mocktails, som ikke efterlader frygtelige tømmermænd næste morgen. Der er dog fremragende økologiske vine på kortet, hvis du ønsker det.

Morgenmad og aftensmad på Flow: Joali Being har en restaurant åben per måltid, hvilket gør det meget nemt at vælge. Til morgenmad og aftensmad er det Flow – en spiseplads i åbent plan med lækker mad og en luftig stemning. Menuen omfatter en række diætpræferencer, fra vegetariske og veganske og pescatariske muligheder til den karakteristiske B’Well Joali Being-menu, som er et “jord-til-bord”-køkken. Vi elskede morgenmaden, specifikt al den tropiske frugt, fluffy kokos skyr, bircher grød og deres egg benedict. Men alt var virkelig top lækkert, som gjorde det svært at vælge.

Flow, kører tre køkkener – Plantae, der fokuserer på vegetarisk og vegansk køkken; Su, der serverer pescatariske retter og B’Well, som er en signatur JOALI BEING-menu. Det fjerde spisested Mojo, der er et afslappet strandskjul, der breder sig ud over strandterrasserne ved MOJO-poolen, serverer sindsyg lækker frokost – Tun tataki og hummer karry er ganske enkelt guddommelige. Her ligger Te baren SAI også og når vi skal ha en vovet aften ude ;), sidder her ved poolen om aftenen og nyder en kop te, som deres te- sommelier har hjulpet med at finde frem til, mens vi nyder de glitrende stjerner i poolen og på aften himlen.

Value for money 5 stjerner

Kvalitet i denne liga koster, så ja det er dyrt, men her er også alt du kan drømme om.

Lige nu ligger prisen for en ocean villa i en uge på ca. 230.000 kr

Book dit ophold på Joali Being her

Læs om søster resortet JOALI her

ANTAL STJERNER I ALT 5

Charlotte Rønholt


Følg mig her:

Mascha Vang


Følg mig her:

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
Please enter your Access Token.

Nyhedsbrev


    Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.