DEL GERNE
LOCKDOWN GET-AWAY I DK
LOCKDOWN GET-AWAY I DK
I løbet af det sidste år har vi drømt og fantaseret….om troperne, palmerne, sandstrande, skiferie, blinkende lygter i New York, fortovscafe´erne i Paris, pastaretter i Italien og meget mere, og har i virkeligheden måtte ”nøjes” med de hjemlige himmelstrøg.
2020 blev afsluttet og 2021 er i fuld gang – og startet med yderligere lockdown og alle er ved at være lidt tyndslidte og trænger til luftforandring. Så inden du begraver din mand eller kone i baghaven, og binder børnene til et træ, så overvej lige en lille LOCK DOWN GET- AWAY i DK.
Vi har turet rundt i Kongeriget og fundet skønne hoteller, som har åbent, listige kaffebarer, den bedste take-away og fine gåture, som indbyder til lidt romantik eller en familietur.
Hotellerne er vant til at håndtere regler for hygiejne og sikkerhed, så i kan føle jer trygge og vel taget hånd om.
LOCKDOWN GET-AWAY I DK
Svendborg
TO STAY: Stella Maris
Stella Maris ligger lige ud til Svendborg Sund, som er ren romantik i alle årets sæsoner.
Bygget og åbnet i 2010, med 33 værelser og lækre Ralph Lauren møbler er det uventet at finde sådan et hotel lige udenfor Svendborg. Et skønt og indbydende mix af engelsk countryside med dansk badehotel-stemning i høj kvalitet.
Værelserne er lyse med højt til loftet og trægulve, balkoner eller terrasser med betagende udsigt til græsplænen, vandet, sejlskibe og Ærøfærgen som tukker forbi. Hotellet har egen badebro og indbyder til et vinterdyp.
Stella Maris er seriøst ambitiøs på gastronomien og deres roomservice under lockdown er sand forkælelse af sanserne. De er selvforsynende på bæredygtige råvarer, som de får fra deres egen ø, Vejrø.
Ved check-in kan man bestille kaffe og kage på værelset og dernæst snøre traveskoene.
Book dit ophold på Stella Maris her
TO DO
Et tip er at følge alléen og herfra nå Øhavsstien ved at svinge til højre,
først igennem villakvarteret og dernæst langs kysten ind til Svendborg centrum, en lille tur på små 3 km.
På vej mod Svendborg er det et besøg værd at stoppe ved Bregninge Kirke, og nyde udsigten fra kirketårnet. På en klar dag kan 40 kirker ses herfra.
Man kan også tage bilen og køre til smukke Tåsinge, og tage turen igennem havnebyerne Vindeby & Troense.
Fortsæt gennem Valdemars Slots smukke omgivelser, måske efterfulgt af et stop ved den 400 år gamle eg – Ambrosius egen.
Og så er der Langeland, som er ren idyl, selv på en vinterdag i februar.
LOCKDOWN GET-AWAY I DK
København
TO STAY: Villa Copenhagen
Villa Copenhagen, skabt af den visionære nordmand Petter Stordalen, åbnede i juni 2020 midt i Covid krisen, beliggende ved hovedbanegården, tæt på Kødbyen, med kig til Tivoli, 390 luksusværelser og faciliteter så store og imposante at det opleves som en by i byen. Når man går ind ad de store døre, rammer man den enorme courtyard med en massiv, arkitektonisk stålkonstruktion, som bærer glastaget. På en balkon står DJ pulten klar til Corona engang slipper sit tag i os, men der lyder indbydende groovy tunes, der fortæller at du nu er kommet til et af Københavns nyeste, fancy hoteller.
Findes der noget bedre end at komme ind i sit hotelværelse, smide weekendtasken og kaste sig på den store rene, hvide, bløde hotelseng med fluffy dyner og overdådige puder? Det er da ren velvære og livsnyderi. I Villaen har de ordentlige TV og gode minibarer og et rimelig checket QR kode system, hvor man bestiller sin morgenmad til næste dag.
Book dit hotel på Villa Copenhagen her
To Do
Kastet tilbage i puderne kan man lige ligge en stund, trække vejret dybt og nyde stilheden midt i København. Prolog kaffebar i Kødbyen kalder og det er bare skønt at drive gennem de stille gader og stræder. Du kan slå et smut over til Islandsbrygge og nappe en af byens bedste burgere som takeaway på Fatty´s og en fastelavnsbolle med fra Andersen Bakery.
Villa’s rooftop lab-pool er genial og åben til kl. 22.00. At ligge der i det varme vand ude i det fri og kigge rundt på den imponerende bygning med kobbertage og smukke vinduer er som en – kort – tur til Dubai.
En god film, godt flankeret af store, hvide hovedpuder, en god nats søvn og så en løbetur langs vandet for at komme tilbage til et varmt hotelværelse og hente sin kaffe og pose med morgenmad i lobbyen, så bliver det ikke meget bedre.
Bestil din burger på Fatty´s her
Lækre fastelavnsboller hos Andersens Bakery her
TAKEAWAY
Vores yndlings-takeaway og anbefaling er KiinKiin, AOC og Donda. Receptionen på hotellet tager gladelig imod levering og ringer, så du kan hoppe ned og hente det. En flaske Champagne er vel intet mindre end perfekt til.
LOCKDOWN GET-AWAY I DK
Copenhagen Marriott
Hotellet med Kbh´s absolut bedste udsigt og roomservice.
Super beliggenhed lige ned til til Københavns Havn og tæt til centrum og Kbh Hovedbane. Alle værelser på 11 etage er alle nyrenoverede og har den fedeste udsigt. Værelse 1126 topper dog lige med at være et hjørneværelse, så du har gulv til loft udsigt til 2 sider. Super cool værelser i stilfuld 70´er look med mørkt trædesign og mørkeblå farver, tunge mørkeblå gardiner og marmor badeværelse. Bestil en flaske bobler og sæt dig til rette og nyd udsigten ud over Kbh, med bådene der passerer, solen der går ned og lige nu kan du også nyde alle de farvede lys fra Københavns lysfestival. Så når du har nydt lidt bobler og mørket har sænket sig, så hop i det varme tøj og ud og følg lyset i mørket.
To Do:
Download Københavns lys festival program og ruter og vælg mellem 3 – 10 km. Det er en smuk oplevelse og en super måde at se København på. Kom hjem med kolde kinder og få varmen under den bløde dyne. Bestil dig en lækker middag som roomservice, der har åbent 24/7 og snyd ikke dig selv for lige at nappe en dessert med. Morgenmaden bliver serveret på værelset, du skal blot huske at bestille den om aftenen. Mmmh skønt at blive vækket til bacon, æg, brød og frugt på sengen. Der er rigelig af den, så du kan godt sige i receptionen at det blir en late check out.
Book dit værelse på Copenhagen Marriott her
Se program og ruter til Københavns lysfestival her
LOCKDOWN GET-AWAY I DK
Bornholm, Sandvig
TO STAY: The Falcon
The Falcon Hotel er Bornholms nyeste boutique hotel, som åbnede i juni 2020.
Selve hotellet er et eventyr i sig selv, som Mette og Martin, som ejer og driver hotellet, beskriver som stemningen ved et møde mellem Karen Blixen og Indiana Jones. Der er afrikansk savanne-stemning, udstoppede dyr og et akvarie med vandmænd og selv under lockdown må man gerne gå en runde – med ansigtsmaske og frisksprittede hænder – og dykke ind i eventyret.
The Falcon har lanceret take-away eller take-in som man kan kalde det for hotellets gæster eller naboerne eller hvem på øen som har lyst til at slippe for kødgryderne.
Morgenmaden er én man husker og vi vil ikke afsløre det hele, men kan roligt love at den er fremragende, også selvom den serveres Corona-rigtigt portioneret og som selvhenter room service. Så du kan på et aftalt tidspunkt liste ned i morgenkåbe og mundbind og hente varm te eller kaffe og så tage bakken med på værelset. Du bestemmer selv om det skal være før eller efter i lige har været en tur nede i Sandvig Havn (4,5 minutters gang) og vinter-dyppe….brrrrrrr.
Book dit ophold på The Falcon her
To Do:
Kør en tur til Ekkodalen og ta en vandretur og slut udflugten af med deres virkelig gode kartoffelsuppe to-go. Eller man kan smutte til Gudhjem og blive blæst igennem langs vandet til Melsted og retur og så lave et pitstop i Storegade 7, hvor de serverer en eminent burger med rigelig og god béarnaise.
Pennelan bryggeri i Tejn har åbent om lørdagen mellem 12-16.00 og har tændt bål udenfor så den kolde, meget kolde, pilsner – eller 10 – kan nydes udenfor, hvis man ellers har husket handskerne.
Og så er der selvfølgelig bisonokserne i Almindingen og hvis man ikke kan nøjes med hotellets egen moskusokse, som står og smiler venligt til alle i Beluga salen i godt selskab med vildsvinet Pumba.
Sverige har åbent og færgen sejler mellem Ystad og Rønne eller natfærgen fra Køge og Dat.dk flyver flere gange dagligt og hotellet organiserer gerne transport til og fra lufthavnen.
LOCKDOWN GET-AWAY I DK
Århus
TO STAY: Radisson Red Århus
Radisson RED er et livsstilshotel med fokus på design, kunst, bæredygtighed og kreativitet åbnede i 2019.
En hip pendant til Radissons andre hoteller i Danmark og det er helt New Yorker-agtigt at ankomme og tage den røde belyste rulletrappe op til receptionen. Konceptet har fokus på design, kunst og bæredygtighed og har en virkelig cool vibe.
Book et superiorværelse, som er meget rummelig og har stor balkon. Badeværelset har badekar og din helt egen badeand.
Vi er vilde med deres lille, men tjekkede fitness og det knaldrøde poolbord i loungen.
Book dit ophold på Radisson Red her
TO DO
Vores ynglings kaffebar-bager ligger midt på Ingerslevs Boulevard og hedder Go’kaffe – og de laver uden overdrivelse de vildeste smørcroissanter evaaaaar …også med fyld…gud’ hjælpe mig. En favoritstart på dagen er en god tur gennem skoven og Marselisborg park ned til vandet og Uendelighedsbroen på Marselisborg strand. Både Mindeparken og havnen ved Marselisborg er hyggelige steder at besøge.
Og er man til street-art så læg vejen rundt om godsbanen og se på graffiti af hippe Århus-dudes.
For en tur i naturen så snup en rask gåtur til Marselisborg og Ballehage Strand. Og måske du tager håndklædet med og hopper en frisk tur i det kolde vand.
TAKE AWAY:
Tips fra fodboldspiller, Simon Skou Jakobsen fra Hobro IK, som er en garvet ”take-away” gæst:
Følg ham her IG @simonj4
Som take away sted går jeg med Plant Food, der ligger i Graven 16H.
Der skal man prøve en vegansk burger. Fuldstændig suveræn!
Kaffebar: Stiller’s Coffee, Klostergade 32E. Kaffenørderi på højt plan.
Café: Hamanns, Emma 1990. Gammel Munkegade 5. Et anderledes, lækkert café-menukort. Og byens bedste fastelavnsboller.
Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.