- Destinationer /
- Europa /
- Influencers /
- Island /
- Rikke Hørlykke /
- Travellersplanet /
DEL GERNE
Ro og skønhed på den islandske planet
Rikke Hørlykke og Travellers Planet har været en tur på Island. Det blev både til vulkaner, gletsjere og varme kilder. Alt det Island gemmer på af gode ting i sit kolde indre. Tag med på turen og få tips til den ensomme ø i Atlanten.
Med Icelandair til Reykjavik
Icelandairs pendant til Business Class hedder Saga Class og bare det, at få et ordentligt måltid mad med tilhørende drikkevarer og den ro, og det ikke at sidde som sild i en tønde gør, at selve flyveturen bliver til et pusterum – en god start, så tak for det!
Vikinge crossfit
Så snart vi ramte islandsk grund, blev den opsamlede energi brugt på at opsøge nærmeste Crossfit box. For det er jo Island: det mest produktive land, hvad angår seriøst dygtige crossfittere på verdensplan relativt til landets indbyggertal. Det lykkedes af checke ind, klæde om og ramme den ventende taxa på bare 7½ minut, så dagens workout i CrossFit Katla kunne nås, og det var da også det hele værd. Gæstfriheden er enorm blandt de vikingeagtige unge, som alle ligner, at de er født til Crossfit.
Prøv en trænings time hos Crossfit Katla, book her
Middag i Reykjavik
Aftensmåltidet indtog vi på Restaurant Kol, hvor både forret og dessert bliver anrettet på større fællesfade som en form for delemad, så man på bedste sydlandsk manér sidder og nipper fra en buffet, der får dine smagsløg på overarbejde, for der er intet simpelt her. Konsistens og smag kombineres i sammensætninger, jeg sjældent har oplevet før. Skaldyr, fisk og rogn efterfulgt af lam med ost, blåbærkompot, syltede løg og til slut en fælles dessert med bl.a. ingefærsorbet, mørk chokoladekage, crunch, hindbæris m.m. En kulinarisk oplevelse af den mere avancerede slags.
Se menuen og book hos Restaurant Kol her
På tur i kontrasternes land
Et af 3 de mest autentiske bud på et moderne islandsk ægtepar er Aldis og Siggi fra Coldspot Iceland, der tog os med på turen ”Sound of Silence”. En helt særlig måde at opleve øen på, som klart kan anbefales. Efter at have kørt 45 min i bil uden møde en eneste modkørende bil, gjorde vi holdt ved en af de rislende varme kilder, hvor vi tankede vand og tilberedte æg i den kogende kilde. Endnu et lokalt hotspot fulgte efter. Denne gang bestående af et mindre bassinagtigt vandhul fyldt med naturligt varmt vand.
Lad naturen tale
Her døbte man i gamle dage de lokale spædbørn! Men vi kunne heldigvis ”nøjes” med at sidde på kanten i -10 °C med bare fødder i det brandvarme vand. Vi blev bedt om at bevare tavsheden og aflevere vores mobiltelefoner, indtil Aldis slog på den medbragte gong-gong. I første omgang er det en smule angstprovokerende at sidde meget langt fra noget, der overhovedet minder om civilisation med et par mennesker, du knap nok kender. Ingen snak, ingen skærme – man er bare tilstede og lytter til naturen omkring, mens tankerne løber frit. Hold nu kæft, hvor var det befriende!
På hesteryg
En formidabel tur på hesteryg fulgte efter, og foregik i takt med, at solen gik ned over det smukke, sneklædte ingenmandsland. Følelsen af frihed ramte mig, da hestene med utålmodighed bragede af sted mod et vandfald, og kontrasten mellem vandets bragende larm og det rolige landskab gav en brusende fornemmelse af noget, der smager af lykke. Varmen var dog også indbydende, da vi til sidst blev inviteret indenfor på Siggis slægtsgård til fladbrød med smør og røget laks, hjemmebagt hvedebrød med pestoer og røget lam, syltetøj med bær fra haven, forskellige oste og det klassiske lakrids- og chokoladeslik.
Du kan selv booke Aldis og Siggi til en Sound of Silence tour her
På toppen af en vulkan
Vi kørte ud i det åbne landskab klokken 9.00 om morgenen, da vi tog afsted mod vulkanen Grabrok. Der var stadig dunkel belysning og læ, da vi begyndte opstigningen, og i takt med vores vandring op gennem den dybe sne, tog blæsten til og blev bidende kold. Islændingene har stor respekt for vinden, og det var da også lige før, det ikke var muligt at holde fast på mobiltelefonen, da den obligatoriske selfie skulle tages på toppen. Udsigten var storslået, og der blev sat et stort √ ud for ”Besteget en vulkan” på Bucket-listen.
Udendørs spa
Vi tog dernæst et varmende hvil i den nybyggede udendørs spa ”Krauma”, hvor de varme kilder udnyttes til fulde! Stedet er gennemgående holdt i sort granitagtig sten, hvilket er en vild kontrast til det omkringliggende snelandskab. Vandet bliver genbrugt fra pool til pool og stiger fra omkring 38 °C til 43 °C i den varmeste pool. Sammensætningen af roen, varmen og kulden gør bare noget ved sindet, og jeg kunne have brugt flere timer alene der og nydt de vekslende skift fra kulde til varme.
Ind i isen, under jorden
Fra vulkaner og varme gik vi igen til det kolde med virksomheden ”Into the Glacier”, der som navnet lyder, faciliterede guidede ture i store trucks op til en nybygget isgrotte, Langjökull, der er gravet ind i gletsjeren. Det var med en blanding af angst og fascination, at jeg gik dybere og dybere ind under de mange islag. Den imponerende istunnel stod færdigbygget i 2016 og strækker sig mere end 500 meter i lange gange, der oplyses i takt med, at man bevæger sig fremad. Det giver et helt specielt blåt skær, der gør at de mange lag, som gletsjeren består af, bliver mere synlige. Usædvanligt smukt.
Besøg gletsjergrotten Langjökull
Islands største naturlige grotte.
Fra gletsjergrotte, gik ind i Islands største naturlige grotte, Vidgelmir. Vi vandrede indad i 45 minutter, inden vi endte på en slags platform af træ, der indikerede, at man ikke kunne komme længere. Ingen former for dagslys kunne nå ind der, og guiden bad os så også om at slukke vores pandelamper. Der blev fuldstændigt mørkt. I starten var alt krystalliseret i spejlglatte overflader, store istapper og dråbeformede isskulpturer, men i takt med, at vi kom længere ind i grotten, blev det mere varmt og fugtigt. Formerne blev mere drypstensagtige former, og der var ”lava-lys”, der voksede op fra jorden i lange tapper.
Book din egen tur i Vidgelmir – Islands største grotte
Oplevelse for livet
4 timer endte vores vandring med at blive før vi så dagslys igen. Jeg følte mig privilegeret over at være med på en af de kun 15-20 ture om året, der går så dybt ind i grotten. De sidste paparazzi-klik og en masse billeder og oplevelser rigere, vendte vi næsen mod Reykjavik igen, hvor det blev til en aftentræning inden den stod på flyveturen med Icelandair og hjem til Danmark. Island er en oplevelse for livet. Varme møder kulde, og man er hele tiden betaget af kontrasternes spild og den vilde natur. Alle bør opleve den ensomme ø i Atlanten.
Rikke Hørlykke og Travellersplanet boede her:
Marina Hotel Reykjavik
Book din rejse til Island med Icelandair her
FIND MER INFLUENCER INSPIRATION HER
Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.