Rock & Roll Cleveland


Rejse og livsstilsfotograf Felecool giver dig her sit bud på 5 ting, du skal opleve, når du besøger Cleveland, Ohio.

Cleveland – byen med alle broerne. Jeg vidste intet om Cleveland på forhånd, men noget af det første, jeg bemærker ved ankomsten til Cleveland er byens mange historiske jernbroer. Det bliver hurtigt tydeligt, at Cleveland er en gammel stålindustriby. Byen befinder sig i den nordlige del af USA, faktisk et sted mellem Chicago og Toronto (Canada), ikke langt fra Detroit. Ligesom mange andre amerikanske industriområder, bærer byen præg af, at have været kriseramt, men nu spirer optimismen igen og overalt er der tegn på fremgang.

1. Rock & Roll Hall Of Fame

Man kan ikke besøge Cleveland uden at kigge forbi byens famøse R&R Hall of Fame. USA er, som bekendt, hjemsted for Rock & Roll og Cleveland blev udvalgt til at danne ramme for museet, der hylder musikkens og fremtrædende artisters historie.

Stedet, der blev bygget i 1995, er nok det meste besøgte seværdighed i Cleveland overhovedet. Et besøg på R&R Hall of Fame er ikke bare endnu et museumsbesøg. Det er en sanseoplevelse gennem tiden, fordelt på 6 etager. Der er noget for enhver smag og alle aldersgrupper og man kan nemt bruge en halv dag eller mere, for der er mange interaktive stops, dokumentarer, og originale værker at opleve undervejs. Bl.a. kan man se originale og håndskrevne sangtekster og nogle af de ultimative samleobjekter, som John Lennons guitarer osv. Foruden de mange oplevelser inden døre kan man, om sommeren, være heldig at opleve live koncerter ude foran på pladsen ved indgangen.

Se mere om R&R Hall of Fame her

2. Playhouse Square

Playhouse Square er en del af Cleveland, som er et af de største teaterdistrikter i USA – til min store overraskelse menes Cleveland faktisk at være dét sted i USA, næst efter New York, som er stærkest på kulturfronten og det kommer bl.a. til udtryk, når man besøger Playhouse Square. Stedet, som er virkelig stort og storslået og stammer helt tilbage til 1920èrne, rummer hele 9 teatre under samme tag. Her er der plads til forestillinger i alle størrelsesordner med både store og små scener og plads til forsamlinger fra knap 100 og op til 1500 publikummer. Alle de største forestillinger og shows fra hele verden spilles her, såsom Hamilton, Phantom of the Opera osv. Lige ved indgangen finder man desuden verdens største udendørs lysekrone, som hænger lige over et vejkryds og giver stedet en velfortjent majestætisk entre.

Bestil din billet her

3. West Side Market

Clevelands West Side Market er et historisk marked, hovedsageligt med salg af fødevarer. Markedet har siden 1912 budt besøgende på et hav af specialiteter fra alle verdenshjørner, men med en lille overvægt at specialiteter fra især Østeuropa. Her får man virkelig fornemmelsen af Amerika som en sammensmeltning af forskellige kulturer og hylder traditionerne fra de forskellige gamle kulturer med retter og bagværk fra alle de lande, som amerikanerne nedstammer fra.

Se mere om West Side Market her

4. Cleveland Botanical Garden

Hvis man trænger til at skifte storbyens hektiske asfaltjungle ud med roligere og smukke naturlige omgivelser, så kan den botaniske have varmt anbefales. Hele området, som haven fordeler sig over, kaldes for universitetscirklen og er et kendt kunst- og kulturcentrum, som også samler en række museer, herunder bl.a. både naturhistorisk museum og Clevelands kunstmuseum. Den botaniske have består af flere forskellige typer haver, hvorimellem man, foruden smukke blomster i alverdens former og farver, også har mulighed for at se dyr, som fugle, kaniner, fisk, grævlinge og smukke sommerfugle.

Se den smukke have her

5. The Cleveland Museum of Art

Clevelands kunstmuseum, som er beliggende tæt op ad Clevelands botaniske have i universitetscirklen, er bestemt et besøg værd, hvis du er i området. Det er ikke uden grund, at museet ligger på Tripadvisors førsteplads over seværdigheder i området og er et af de mest besøgte kunstmuseer i hele verden: Udover at byde på gratis entre – ja, du læste rigtigt! – Det er GRATIS at besøge museet – så råder museet, som er USA’s fjerde rigeste museum, over store samlinger af både ægyptiske og asiatiske værker, men har også permanente udstillinger af værker fra hele resten af verden. Museet er beliggende i en historisk smuk bygning, omgivet af en skøn grøn park. Det åbnede, med hjælp fra lokale filantroper, for første gang sine døre for publikum i 1916 – allerede dengang var grundtanken med museet at det skulle være ”til gavn for alle mennesker for altid”.

Se mer om Clevelands kunstmuseum her

Det var endnu en gang en fornøjelse at flyve med Icelandair og dele rejsen op med et kort ”stopover” i Island. Selve rejsen til Cleveland kun tog 11 timer i alt fra København inklusiv opholdet på Island og ved at dele rejsen op på den måde, føles den på mindre kompakt.

Book din rejse til Cleveland med Icelandair her

SENESTE ARTIKLER

Felecool


Følg mig her:

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
Please enter your Access Token.

Nyhedsbrev


    Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.